Coop har lavet selvmål
Hvad er mon den dybere mening med at lade sig spænde for den løbende kampagne mod dansk landbrug?
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Vi lever i de løftede pegefingres tid. Der er hele tiden nogle, der vil belære andre om, hvad de bør mene, og hvordan de bør leve. Dem om det, kan man sige. Vi lever heldigvis samtidig i en tid og i et land, hvor de fleste har mulighed for netop at leve, som de vil.
Desto mærkeligere er det, at netop Coop, der priser sig af en særlig relation til den brede, danske befolkning, har ladet sig indrullere i den kryptoreligiøse kampagne mod dansk landbrug, som Coop-bladet ”Samvirke” lancerede i sit seneste nummer – med billeder af mennesker, der må spise grøntsager iført beskyttelsesdragter og gasmasker, og en meget lang artikel, der kun kan efterlade et indtryk af, at danske konventionelle fødevarer er fyldt med kemikalierester.
Det er et selvmål, der vil noget. Reaktionen ude i den virkelige virkelighed, hvor folk har et realistisk, konstruktivt og loyalt forhold til natur og landbrug, har ikke ladet vente på sig. Mange brugsuddelere har i solidaritet med alle de danskere, der lever af og for landbruget og for en bæredygtig balance mellem produktion, mennesker og miljø, pakket bladet væk. De vil simpelt hen ikke finde sig i hetzen. Mange almindelige landmænd, deres familier og medarbejdere må føle sig ramt på deres hæderlighed og moral. Det er fuldt forståeligt, og det bør også kalde mange flere uden for erhvervet frem på barrikaderne. Sjældent har et angreb på ét erhverv og dets mennesker været så unuanceret som her.
Coop har valgt side i en kulturkamp mellem land og by; mellem dem, der selv lever i og med naturen og forsøger at få enderne til at mødes, og dem, der gør naturen derude på landet, hvor storken stadig helst skal gå og snakke egyptisk som hos H. C. Andersen, til en del af et større politisk opgør og ukritisk løber efter de forskere, der leder efter at finde hår i suppen på syvende decimal.
Ret skal være ret: Det konstateres helt korrekt i artiklen, at alle grænseværdier er overholdt til punkt og prikke. Netop, det må dog være udgangspunktet! Der er til gengæld meget andet, man kunne være kritisk overfor.
I mange år har politikerne påført landbruget – stadig et af Danmarks på alle måder vigtigste erhverv – så mange restriktioner, at det kniber med at holde liv i den helt grundlæggende funktionsdygtighed. Hvor er f.eks. ramaskriget blandt forskere og meningsmagere på stenbroen over, at proteinindholdet i dansk korn nu er så lavt, at det end ikke kan anvendes til dyrefoder; menneskeføde taler vi slet ikke om.
Dansk landbrug er underlagt så lave grænseværdier, og kontrolregimet er i øvrigt – helt berettiget – så hårdt, at det er et intellektuelt og moralsk svigt af de store, at Coop-kampagnen forsøger at fremmane et andet billede. Man må stilfærdigt spørge, hvad den dybere hensigt mon er.
Coop må hjertens gerne oplyse alt det, man vil. Men lad dog forbrugerne selv bestemme, hvad de vil købe og spise. Drop den kommissæragtige tilgang, hvor forbrugerne skal opdrages til bestemte holdninger og vaner. Der er dem, der gerne vil spise økologisk, og der er dem, for hvem det er underordnet. Det er vel Coops opgave at betjene alle kunder bedst muligt og ikke politisere så underlødigt som her.
Coop har nu en del at gøre godt igen. Hvor stor er troværdigheden mon, næste gang Coop lancerer et fremstød? Man kunne anbefale, at koncernen frivilligt lod sig indrullere i regeringens udflytning af jobs fra hovedstadsområdet. Det vil kun være sundt at ankomme til den almindelige danske virkelighed, som den leves af almindelige mennesker derude.