Fortsæt til indhold
Leder

Regningen for Europas sikkerhed udskrives i Ukraine

Kampen for Ukraine er en kamp for national selvbestemmelse og basale demokratiske principper. Vi har ikke råd til at tabe den, for det handler om Europas fremtid.

Portræt af Poul Funder (Må kun bruges til Leder)

Dette er en leder: Jyllandsposten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllandspostens lederskribenter her.

Hvor stor regningen bliver for europæernes fremtidige sikkerhed, afhænger i altovervejende grad af udfaldet af krigen i Ukraine.

Kremls metodiske forsøg på at slette Ukraine fra landkortet fortsætter dag for dag. Inden for den seneste uge har vi set større angreb med missiler og droner mod ukrainske byer end på noget tidspunkt siden krigens start. Mange af disse byer ligger lige så langt fra fronten, som Aarhus ligger fra Paris.

De russiske styrker vinder terræn i det østlige og nordøstlige Ukraine, men det foregår fortsat med museskridt og er ledsaget af enorme tab. I stedet satser Moskvas samvittighedsløse strateger tilsyneladende på at demoralisere ukrainerne ved systematisk at ødelægge landets økonomi og tvinge stadig flere på flugt.

Det er en fremgangsmåde, vi ikke har set anvendt i bred målestok i denne ende af verden, siden Hitlers armeer for godt 80 år siden hærgede mange af de samme byer, som i dag bombarderes af Kreml.

Der ligger en moralsk og politisk forpligtigelse i forsvaret af det ukrainske demokrati mod det russiske diktaturs fremtrængen. Det handler om retten til national selvbestemmelse, om landes mulighed for at leve inden for internationalt anerkendte grænser og om beskyttelsen af demokratiets principper mod et blodtørstigt diktatur.

Skulle det mislykkes, og Kreml få succes med at udslette en stat med et territorium større end Frankrig, ville det være et dræbende slag mod den regelbundne internationale orden, vi alle er vokset op med.

Det ville også være en kolossal økonomisk bet, der nemt kunne overtrumfe de allerede ganske overvældende estimater, hvad angår prisen for fremtidens europæiske forsvar.

Sammenbruddets voldsomme pris

Hvis Ukraine skulle bryde sammen – og det er lykkeligvis ikke det mest sandsynlige scenarie – ville mange millioner følge de anslået 5-6 mio. ukrainere, der allerede har søgt tilflugt i Europa. Der ville blive etableret et enormt lovløst territorium på Natos og EU’s østlige dørtrin – en opmarchplads for fremtidig aggression.

Det russiske delirium ville tiltage både i Kreml, hvor Vladimir Putins og hans kreds af aldrende dinosaurer tørster efter revanche for Sovjetunionens fald, og formentlig i den bredere russiske befolkning, hvor hundredtusinder er blevet sendt til slagtebænken ledsaget af sirenesange om national storhed.

Dette mareridt må under ingen omstændigheder blive til virkelighed, og den sikreste måde at forhindre det på er at fastholde og øge støtten til ukrainerne, uanset hvad den rundforvirrede administration i Washington måtte mene og gøre.

Diplomatisk dilettantteater kommer ikke til at skabe fred i Ukraine, så meget står klart efter snart et halvt år med Donald Trump som udråber i den storpolitiske manege. Det er kun ved at øge presset på Rusland, at man kan sætte kraft bag perspektivet om forhandlinger.

Den økonomiske pris for det vil være betydelig, javel: I 2024 lå den vestlige militærstøtte til Ukraine på ca. 50 mia. dollars, og indtil videre er der bevilliget mindst 35 mia. dollars i indeværende år, viser Nato-tal.

Men der er trods alt tale om et niveau, der svarer til bare 4 pct. af alliancens samlede forsvarsudgifter – og for mange store Nato-landes vedkommende ligger bidraget til Ukraine siden februar 2022 stadig på under en halv pct. af bnp.

Kalkulen i de vestlige hovedstæder bør være klar: Enhver troværdig styrkelse af Europas sikkerhed begynder med et maksimalt effektivt forsvar af Ukraine.