Sundhedsapp fordummer gravide med falsk grøntsagsskala

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

»Dit barn er på størrelse med et grønkålsblad.« »Dit barn er på størrelse med en broccoli.« »Dit barn er på størrelse med en kokosnød.«

Hver eneste uge oplyser Region Hovedstaden gravide kvinder om, hvor stort fostret i maven på dem er. Målt på en yderst tvivlsom skala af grøntsagsstørrelser, der næppe er skyggen af videnskabeligt belæg for. I appen ”Min sundhedsplatform” – og det er i sandhed en plat form – sprøjtes denne lille, falske grøntsagsnyhed ud hver uge i 40 uger. Alt imens Rigshospitalet markedsfører sig på troværdig oplysning til borgerne midt i internettets kaos af ammestuesnak.

Vi lever i en velfærdsstat, der har mistet overblikket over, hvad den selv laver. Mens de syge i sundhedsvæsenet venter alt for længe på specialiserede behandlinger, bruges der uforholdsmæssigt mange ressourcer på meningsløse ting andre steder i systemet.

Det var det eneste spørgsmål, jeg havde til jordemoderen ved første konsultation: Hvad det var for en grøntsagsskala? Hun havde aldrig hørt om den og bad mig skrive en mail. Men ak, ingen kunne svare mig eller bare pege mig i retning af, hvem der mon kunne svare. Den ene fagperson henviste til den anden, som henviste til en mellemleder, der henviste til en tredje og en fjerde.

Pludselig hang jeg i omstillingen hos Sundhedsdatastyrelsen, som igen sendte mig videre til Sundhed.dk og opfordrede mig til at spørge efter appsupport. Som om it-folkene der skulle vide noget om spæde grøntsager.

Det lykkedes mig aldrig at få svar på, hvad størrelsen på et grønkålsblad er, og hvad det vedkommer gravides sundhedstilstand. Men ifølge Wikipedia kan hvidkålshoveder blive enorme. I 2020 blev der angiveligt høstet et på 62,7 kilo. Det er ikke den mest behagelige tanke.

Dumheden overgås dog af, at gravide bliver bedt om at udfylde en såkaldt vandrejournal hos lægen, som indeholder så ufatteligt mange spørgsmål, at man skulle tro, at en Mossad-agent havde udarbejdet forhørsmanualen.

»Hvor mange timer arbejder du?« og »Er der en barnefader?« For så efterfølgende at få at vide på hospitalet, at her har man ikke adgang til lægens journaler. Derfor begynder forhøret forfra: »Er du brystpiercet?« »Hvordan vil du beskrive dine kostvaner?« »Hvilke beskrivelser passer bedst patientens fysiske aktivitet i fritiden?«

Det hele er på den ene side fuldstændig lige meget. På den anden side er det et sygdomstegn for sundhedsvæsenet, at barnepigementaliteten sætter ind allerede ved fosterstadiet. Hvad vedkommer det systemet, om jeg cykler i fritiden eller arbejder 50 timer om ugen? Hvilken effekt har den viden for folkesundheden? Personligt øger det mit blodtryk mere, end hvad godt er, at blive reduceret til systemets laveste fællesnævner for egne skattekroner.

Gravide indkaldes til et virvar af vejledninger og vægtkontroller. Jyllands-Postens optælling af officielle anbefalinger til gravide afslører, at Sundhedsstyrelsen, Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsen tilsammen har op mod 50 konkrete anbefalinger til, hvad man skal gøre og ikke gøre som gravid. Hold dig fra leverpostej og udskæringer af aborre. Undgå kød, der ikke er gennemstegt. Men undgå også branket kød.

Rådene og pjecerne er så mange, at private jordemødre nu beretter om angste og stressede gravide, der henvender sig af frygt for at have spist forkert, da undfangelsen var otte dage henne, og ingen anede, at de var gravide.

En barnepigestat avler pattebørnsborgere, som til sidst ingenting kan selv. Det er måske der, grøntsagsskalaen giver mening. Systemet er ”gået agurk”. Et udtryk, der som bekendt både kan betyde, at noget har udviklet sig vildt og ukontrolleret. Eller at man er meget vred og ophidset. Det ene avler det andet. Lidt sund fornuft var nok mere sundhedsfremmende.