Vogonerne formerer sig. De er farligere end både ulve, selvtægtsjægere og naturaktivister tilsammen

Dette er en leder:Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Et helt overset udyr har fundet udbredelse i Danmark og er en langt større trussel end både dyreaktivister og blodtørstige ulve. Fordi dette dyr får alt det andet trælse til at trives.

Grøfterne i ulvedebatten graves dybere, mere skingre for hvert år. På den ene side dem, der bare vil udrydde den. På den anden side dem, der nægter at krumme det mindste knurhår på vufferen midt i en skambidende blodrus. Senest hylede foreningen Ulvetid og flere partier i denne uge op med krav om at øge strafferammen til fem år for at skyde fredede ulve. Baseret på løse rygter og vilde anklager, der udstillede det, som om at jyske jægere i vildskab plaffer løs efter de stakkels fredede dyr.

Det er let at blive træt af dyreaktivister og københavnske ulveelskere i denne debat. Omvendt er en del af ulvefrygten også irrationel. Det er ganske få dyr, der reelt er et problem i Danmark. Ulve kan sagtens trives i nationalparker og naturområder uden at genere mennesker. Som udgangspunkt er ulven lige så bange for os, som vi er for den. De farligste dyr i denne debat er nogle helt andre. Nemlig vogonerne! Science fiction-klassikeren ”The Hitchhiker’s Guide to the Galaxy” beskriver dette væsen som krakilske bureaukrater, der kommer fra en verden, hvor de har fået et rap under næsen for enhver selvstændig tanke. Derfor sidder deres tryne over øjenbrynene, og de er blevet mestre i at efterleve regler uden at tillade undtagelser eller nytænkning. Universets bedste bureaukrater, som derfor styrer hele galaksens samlede bureaukrati. Ikke onde som sådan, blot systemryttere af rang. De er den sande trussel i ulvedebatten. For Jyllands-Posten har afsløret, hvordan vogonerne har fundet vej ind i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Allerede på det lange myndighedsnavn kan man kende et oplagt tilflugtssted for danske vogoner. De er også kendt for at slå dyr ihjel til ingen verdens nytte. Skal 30 får dø for at opretholde en meningsløs millimeterregulering, kan man være ret sikker på, der er vogoner på spil. Det var tilfældet i sagen om fåreavler Torben Kousgaard, der har forsøgt at sikre sine får med ulvesikret hegn. Efter en nidkær opmåling med tommestok fandt en konsulent fra styrelsen, at der var to-tre centimeter for meget luft under ca. én meter af hans hegn. Ud af 1.400 meter! Dermed kunne hegnet ikke defineres som ulvesikkert. Og ulven kunne ikke skydes. Konkluderede rapporten. Logik for vogoner.

Efterfølgende lød det fra samme styrelse, at en ulv i øvrigt kun måtte skydes, hvis den befandt sig inden for hegnet. Altså ikke hvis den stod med tre får i munden 10 centimeter uden for hegnet. Vogoner tillader ingen undtagelser fra reglerne, som de tolker strammest muligt. Indtil Jyllands-Posten udbad sig svar fra ministeren om dette absurde regime. Så fik piben straks en lyd af irettesættelse. En ordre om et minimum af sund fornuft var tilsyneladende udgået fra ministeriet til styrelsen. Så gik det an at bløde skrankepavernes nidkære tolkning en anelse op. Nu var det kun »i udgangspunktet«, at ulven skulle være inde i indhegningen. Og der var tilføjet »eller i nærheden af et ulvesikkert hegn efter et angreb«.

I Sverige skydes ulve, som angriber får flere gange. Dyrene skal lære, at det er ikke vejen til overlevelse. I Tyskland sker det samme. Det er kun vogonlignende skrankepaver og blanketfinker, der står mellem danskerne og sund fornuft. Men så længe styrelsen håndhæver en selvopfunden regelrytterfortolkning, kan vi roligt regne med, at debatten bliver mere polariseret. Ministeren har forsøgt at gøre EU til det sorte får. Måske skulle han se på de store pattedyr med cirkulærer, skjorter og paragraffer, som han selv fremavler.