Fortsæt til indhold
Leder

Regeringen vil ikke lytte til danskerne. Men lærte Vance-visittet den intet?

Danskerne er bekymrede og tvivlende. Alligevel beder regeringen i denne uge om opbakning fra Folketinget til en uopsigelig aftale om amerikanske baser i Jylland.

Foto: Joachim Ladefoged

Dette er en leder: Jyllandsposten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllandspostens lederskribenter her.

Da amerikanerne var uvelkomne i Nuuk, fandt de bare en anden måde at arrangere et succesfuldt visit i Grønland på. De fløj direkte til den amerikanske militærbase Pittufik Space Base – den tidligere Thule-base.

Her landede Vance blandt klappende amerikanske soldater, transmitterede sin enetale og fløj hjem igen. Alt sammen skærmet fra civilsamfundets potentielle buh-råb og lokale demokratiske modsvar. Med en hurtig omarrangering af borde og stole havde Vance sin egen lille arktiske teaterscene, hvor alt var trygt og godt.

For Vance er det vigtigste ikke, hvad vi synes i Danmark og Grønland. Det vigtigste er, hvad amerikanerne synes. Grønlands sikkerhed og territoriale status er for de fleste amerikanere ikke det første, de tænker på om morgenen.

Spørgsmålet er nærmere, om de nogensinde har skænket emnet en tanke.

Derfor ulejliger Trump og Vance sig med forestillingen. Det handler om at vinde fortællingen. Desto mere der kan skabes amerikansk opbakning til Trumps arktiske logik, desto bedre for ham.

Det er en ny amerikansk logik. Den danske regering insisterer derimod på at handle efter fortidens opskrift i samarbejdet med USA. Loyalt, forudsigeligt og rationelt. Det er begrundelsen for, at Danmark om kort tid vedtager en uopsigelig 10-årig aftale om amerikanske baser i Jylland. Baser, hvor en del af dansk lovgivning sættes ud af kraft for at tillade amerikanerne uhindret adgang for både materiel og mandskab.

En meningsmåling i Jyllands-Posten viste, at flere end hver anden dansker var imod aftalen, og at hver fjerde var tvivl. Det må siges at være en bred bekymring i befolkningen.

Juraprofessor Frederik Waage mener, at aftalen er så fundamental, at den er på kant med grundloven.

»Man går meget tæt på grundlovens regler om, hvem der har politi- og militærmyndighed i Danmark. Og når man gør det, så er det vigtigt, at det står meget klart, hvor og hvornår de amerikanske soldater har beføjelser over for civile danskere,« siger Waage.

Pentagon har i et nyligt officielt svar udtalt, at de ikke har travlt med at sende tropper afsted til Danmark. Der er med andre ord intet hastværk, må man forstå.

Et betryggende scenarie ville derfor være at udskyde vedtagelsen lidt. Indtil der er skabt klarhed over bekymringer og ubesvarede spørgsmål. Og så vi er nogle måneder eller et halvt år klogere på USA’s nye linje. Er det en fjende eller en allieret, vi tilbyder tre bidder af Jylland? Er det for meget forlangt at afklare?

Regeringen er optaget af at følge sin ikke-logik. Som en underkuet miniputnation lister den sig diplomatisk frem og tør ikke spørge far om noget, for far er i dårligt humør i dag. Endelig ikke forære amerikanerne et argument for at optrappe konflikten eller skubbe os længere ud i skammekrogen af dårlige allierede.

Men intet tyder på, at Trump og hans inderkreds lytter til sund fornuft og agerer efter gængse rationaler. Vance landede i Grønland, som det passede ham. Danmark har på ingen måde fremprovokeret den situation. Tværtimod har strategien i Arktis været lavspænding i mange år. Det samme har præget retorikken fra regeringstoppen de seneste måneder, hvor kun de værste trusler har kastet et modsvar af sig.

Lad os håbe, at regeringens linje er rigtig. Men lad ikke håb være fundamentet for så vidtgående en beslutning, som aftalen om de amerikanske baser i Jylland er.