Godt begyndt er halvt fuldendt
Frederik X ikke bare overlevede sin første nytårstale. Han tog stikket hjem fra første sætning. Premierestivhed? Ja, men indholdet var til mere end bestået.
Dette er en leder:Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Kong Frederik X tog tyren ved hornene allerede fra begyndelsen i nytårstalen i Frederik VIII’s Palæ. Han satte selv ord på den folkelige bekymring for, om han – der ikke ligefrem har været kendt som nogen stor taler – ville kunne leve op til sin mor på årets sidste aften.
Skal man springe frem til facit, så er svaret et rungende ja! Kong Frederik satte sig bogstaveligt talt i stolen og satte lys på den samhørighed, der er særlig for danskerne, og som vi skal passe på.
Han hyldede de frivilliges indsats og betydning – ja, ja, også til Royal Run – og så talte han til de unge. Selv om man er blevet 56 år, kan man godt give sit besyv med i øjenhøjde. Og der er ingen tvivl om, at der sad mange unge og lyttede og følte sig set.
Han lagde dermed også yderligere planker ud til noget af det arbejde, som både han og dronning Mary er engageret i – de, der kæmper med sig selv. Det var dermed både relevant og troværdigt og godt at høre fra landets monark, der på egen krop og sjæl har kæmpet sine kampe med sin – reserverede – plads i tilværelsen. Men nu er han kommet hjem. Det var tydeligt. Et par nytårstaler mere, så er stivheden løsnet; hans mors første nytårstaler var heller ikke ligefrem afslappede.
I det hele taget var talen hans. Der var et afsnit midtvejs i talen om de urolige tider, vi lever i, og betydningen af at være med i alliancer. Det kunne næsten lyde som en forsmag på Mette Frederiksens nytårstale den 1. januar. I så fald vil det ikke være første gang, at der er en bro mellem de to taler.
Men Frederik X var allerbedst, når han var Frederik. Det havde vi luret, og ja – håbet, at det var sådan, det er. At hans autenticitet bærer videre end premierenerver, som han jo selv fint satte ord på. Hans ord, stort set befriet for bisætninger, men med små sproglige sving, som hans mor vil være stolt af.
Han sagde den 14. januar, at det var hans mål at være en »konge af tiden«. Det beviste han, at han har alle forudsætninger for. Og beroliget kan familien Danmark så fortsætte – hvilket en aktuel meningsmåling også klart viser: 75 pct. af danskerne bakker op om kongehuset.
Nytårstalen er det mest omfattende, vi har hørt fra Frederik X i det lille års tid, han nu har været landets regent. Ud over den timede og tilrettelagte bog ”Kongeord”, der fungerer som en form for programerklæring for den nye monark – men som hurtigt blev glemt igen – har vi endnu til gode at læse eller lytte til manden selv.
Kongehuset har fodret undersåtterne med billeder fra såvel det royale hverdagsliv som de officielle begivenheder via sociale medier. Og mange – rigtig mange – følger med. Men kongehuset bør alligevel stadig være så tilpas old school, at danskerne også møder kongen i et interview i tv eller aviserne.
Kongehuset skylder danskerne at møde et statsoverhoved, der ikke er forpustet og svedig. Det er en del af jobbet, og det ville være træls, hvis fornemmelsen af, at man skærmede Frederik X mod offentligheden, bredte sig. Som man sidder tilbage med efter hans første år i stolen.
Det har ingen gavn af – hverken danskerne, ham selv eller kongehuset som institution. Og med hans første præstation som nytårstaler er nysgerrigheden efter mere ikke blevet mindre. Konge, konge, kom nu frem!