De drømmer tydeligvis om skilsmissen, også på bryllupsdagen. Hvor længe skal vi vente?
Regeringen fylder to år, og vælgerne bryder sig i hvert fald ikke om den. Men den bryder sig heller ikke om sig selv, og så taler alt for en skilsmisse.
Dette er en leder: Jyllandsposten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllandspostens lederskribenter her.
SVM-regeringen er lige fyldt to år. Det politiske fornuftsægteskabs bryllupsdag. Men det er ikke ligefrem væltet ind med taksigelser, gaver og lykønskninger. I stedet fornemmer man regeringspartiernes trang til at fejre sig selv, når nu ingen andre gør det.
Det sker til gengæld på en meget sigende facon. Uden gensidig varme og romantik. I stedet har partierne hver især holdt en lukket fest og brugt gavebudgettet på egne ønsker. Det er i hvert fald ikke trepartisamarbejdet, der fylder.
Tag Venstre: I festlige videoklip på sociale medier affyrer Venstre-ministre konfettirør, mens de opremser resultater. Skattelettelser, bang! Penge til psykiatrien, bang! Forsvarsinvesteringer, bang! »Der er knald på Venstres resultater,« konstaterer de storsmilende, mens guldglimmeret daler ned over Morten Dahlin, Marie Bjerre, Sophie Løhde, og hvad de ellers hedder. »Venstre skubber Danmark i en mere borgerlig retning,« lyder moralen til sidst.
Venstres nyeste kampagneslogan forklarer indirekte, hvorfor det giver mening at sidde i regering med Socialdemokratiet. Det er for at skubbe til dem. Men det siger måske mest, at det stadig efter to år med SVM-regeringen er nødvendigt for Venstre at forklare, hvad i alverden partiet har at gøre der. Vælgerne lader ikke til at kunne se det. Derfor skal det skæres ud i pap igen.
Sådan er det, når noget er svært at forklare. Men regeringsdeltagelsen bliver egentlig ikke lettere at kommunikere, når hele budskabet nu handler om at henlede opmærksomheden på behovet for det mere borgerlige. Og formand Troels Lund Poulsen sågar har udtalt, at han ønsker sig en borgerlig regering næste gang.
I Socialdemokratiet er der også skruet op for kampagneforbruget. Man fornemmer her nytårsvindene blæse kampagnebudgetterne ind i 2025, det kommunale valgår. Et estimeret godt år for reklamebranchen, når det gælder politisk kommunikation. Men det er ikke regeringens fødselsdag, Socialdemokratiet hylder for tiden. Nej, partiet har fejret sin helt egen mærkedag. Det var fireårsdagen for den såkaldte Arne-pension. »Vi har gjort det før, lad os gøre det igen,« lyder jubilæumsbudskabet.
Hos Moderaterne har man travlt med at skyde Socialdemokratiets pensionsbudskab ned, mens man forsøger at hverve nye medlemmer til det kriseramte lille parti og åbenlyst har taget fat på næste folketingsvalg. Lars Løkke bebudede for få dage siden, at han nu stiller op i Østjyllands Storkreds til næste valg. Det samme gjorde digitaliseringsminister Caroline Stage, som er ny på stemmesedlen. Så Aarhus og omegn kan nok forvente fint besøg oftere i de kommende to år. Eller hvor længe der nu er til næste folketingsvalg. I meningsmålingerne er der meget langt til den opbakning, danskerne gav de tre partier for to år siden. Men så længe regeringen ikke udfordres af et andet flertal, kan den i princippet fortsætte sit arbejde indtil sidste udløbsdato.
Men hvis man var parterapeut, ville man nok konstatere, hvor opgivende og egoistisk alle tre partier lader til at opføre sig over for hinanden allerede. Det ligner ikke et forhold, der står til at redde. Tværtimod vil fokus på egne holdninger og uenigheder kun vokse fra nu af.
Ingen kan tage sundhedsreformen, storebededagstricket, den grønne trepart og andre resultater fra regeringen. Men hvis de store fælles opgaver er løst nu, så var alle måske bedst tjent med en snarlig skilsmisse?