Sundhedsstyrelsen anbefaler dig at sove. Det er dybt godnat
Nu har Sundhedsstyrelsen fundet frem til, hvad der er god søvn. Det er så den søvn, de fleste af os godt vidste var god søvn i forvejen. Langt henad vejen er det spild af tid og skattekroner.
Dette er en leder: Jyllandsposten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllandspostens lederskribenter her.
Sundhedsstyrelsen er for første gang kommet med anbefalinger om danskernes søvn. Efter længere tids grundig granskning af forskning og møder i en nøje sammensat ekspertgruppe med indsigt i dette for folkesundheden væsentlige område er der kommet et statsligt svar på et af livets store spørgsmål. Og naturligvis et omfattende materiale, hjemmesider, faktaark og den slags. Spændingen vokser.
Du gætter aldrig, hvad oraklerne kom frem til: Jo, voksne mennesker bør simpelthen sove omkring syv-ni timer. Småbørn lidt mere. Og der kan være undtagelser. For eksempel kan unge op til 25-årsalderen også trives med seks timer. Eller 10-11 timer. I det hele taget tages der mange forbehold i disse revolutionerende anbefalinger.
Men sig os lige, findes der nogen danskere overhovedet, som har været i tvivl om, hvad en god nats søvn er? Går der mange rundt og tror, at tre timers søvn er nok i længden? Eller er der millioner af mennesker derude, som tror, at de bør sove mindst 12 timer? Ligger naboen derinde og bestræber sig på at boble fra 22.00 til 10.00?
Det er selvfølgelig muligt, at folk er dummere, end Jyllands-Posten tror. Men det modsatte er mere sandsynligt. Det må dog være en meget lille del af befolkningen, der ikke er i kontakt med menneskets i forvejen velfungerende indre ur, som giver sig til udslag i søvnighed, når mørket falder på. Det indre ur, som helt naturligt giver hævede øjne, hovedpine og koncentrationsbesvær, hvis man forsøger at nøjes med fem-seks timers søvn i en længere periode.
Det er ikke så underligt, at Liberal Alliance rammer rekord i meningsmålingerne netop samme uge. At bruge skatteydernes penge og styrelsens dygtige medarbejdere på denne slags trættende pseudoanbefaling er udtryk for en barnepigementalitet, der forværres af akademiseringen i vores samfund. Alting kan der forskes i, alting kan omsætte til processer og pjecer. Vi afventer anbefalingen om at trække vejret; det kan sikkert også kompliceres.
Problemet er, at vi gang på gang oplever sundhedsvæsenet svigte patientrettigheder og se stort på kræftramtes behandling i ineffektive regimer af cirkulærer og ansvarsløse sagsgange.
Derfor står denne type anbefalinger som et maskefald for en offentlig sektor, der har mistet overblikket over, hvad den selv laver, og forståelsen for, hvad staten er til for. Sundhedsvæsenet, som higer efter flere medarbejdere og flere penge, mens ressourcerne futtes af på indsatser, der fremstår mindre værdifulde end selv det mindst indholdsløse nyttejob til langtidsledige.
Problemerne med danskernes manglende søvn er ikke, at folk ikke ved, at de bør sove eller hvor længe. Problemet er, at mange ikke kan sove. Mobiltelefonen, knas med konen, Playstation, stress, energisodavand, børnenes natteroderi, og hvad det nu kan være.
På Ry Sengefabrik har de forstået det. Hvor kvalitetssengen før blev markedsført som vejen til god søvn, sælger de nu smukke designersenge med fortællingen om hele det rolige soveværelse fri for strøm og skærme. En livsstil. Dem med forstand på søvn ved godt, at problemet ikke længere er sengen eller for den sags skyld den manglende oplysning om, hvor meget vi burde sove. Det er et samfunds- og kulturproblem, som hverken en madras eller en anbefaling lige løser.
I bedste fald er Sundhedsstyrelsens anbefalinger så trættende, at du falder i søvn under læsningen. I værste fald er det denne slags meningsløse arbejde, der giver stadig flere offentligt ansatte stress og presser hele systemets formåen. Dybt godnat.