Venstre pudser værdipolitikken
Troels Lund Poulsen har spillet de få kort, som han råder over.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Kan to nye og en næsten ny minister overbevise vælgerne om, at Venstre vil og kan sætte sig tungt i og på regeringen? Det er kort og godt spørgsmålet efter regeringsrokaden.
Overordnet set kan Troels Lund Poulsen (V) ikke være helt tilfreds med sin første armlægning i regeringsledelsen. Hverken Mette Frederiksen (S) eller Lars Løkke Rasmussen (M) har givet sig en tomme.