Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Vi vender ryggen til forfulgte kristne

Vores svigt er monumentalt og sølle ud over enhver forstand.

Når tavsheden sænker sig over et emne, er der grund til at undre sig. Hvad er det, man ikke må tale om, og hvorfor ikke? Det gælder forfølgelserne af kristne verden over. Ingen siger noget om det, ingen kommer med erklæringer, fordømmelser eller beklagelser, det sker bare, og resten er stilhed.

I 2017 blev over 3.000 kristne myrdet, 1.250 blev bortført, over 1.000 blev voldtaget, og 739 kirker blev vandaliseret. Det var rekord. Få har følt trang til at kommentere det, der kom ingen udtalelse fra Lars Løkke i den anledning, der var ingen mindehøjtideligheder, der var bare udbrændte kirker og dynger af lig. Og den store tavshed. Karakteristisk nok var det den amerikanske præsident, Donald Trump, der med sin eminente sans for det upassende fik sagt nogle borgerlige ord til Nigerias præsident, da denne var på besøg.

Ingen statsministre med tårer i øjnene i den anledning, og hvorfor ikke. Man kan kun gisne om det, for sådan er det jo med tavshed; ingen kan vide præcis, hvad der forårsager den. 

I dag lever omkring 215 millioner kristne i områder, hvor de ikke kan være i fred. De praktiserer i dag deres tro med livet som indsats. 1 ud af 12 kristne bor i et område, hvor det er strafbart at være kristen. De risikerer hver dag at blive udsat for vold eller voldtægt. Og de risikerer at blive slået ihjel. I islamiske lande som Afghanistan, Pakistan, Irak, Iran, Saudi-Arabien og Somalia er det ingen spøg at være kristen, man skal gå stille med dørene og må tåle en tilværelse som tredjerangsborger.

Den islamiske vækkelse har haft blodige konsekvenser for de kristne, der tidligere kunne leve nogenlunde i fred også i den muslimske verden. Den tid er helt forbi. For 100 år siden udgjorde de kristne 14 pct. af befolkningen i Mellemøsten, nu er det kun 4 pct., og tallet er dalende.

Da meldingen om Notre Dames brand indløb, var vi utvivlsomt mange, der nåede at tænke: Åh, nej, det er vel ikke … Det var det så (heldigvis) ikke, om end katastrofen, tragedien jo ikke i sig selv er mindre af den grund.

Men at man når at tænke tanken: islamisk terror, er jo intet under.

Paris har været hærget af adskillige symbolske terrorangreb, det ved vi, og Paris er jo heller ikke noget tilfældigt mål, ligesom påsken har været et yndet tidspunkt for den islamiske terror, som palmesøndag 2017, hvor to bomber ramte to egyptiske kirker og sårede mindst 100 og dræbte i hvert fald 36 mennesker, alle kristne koptere.

Hvad færre ved er, at kirkerne rundtomkring i Paris og Frankrig er genstand for gentagne angreb; hærværk og brandstiftelse er udbredt, hvad der går sært underrapporteret hen. For nogle uger siden blev den historiske Saint Sulpice udsat for et brandattentat. Det skete lige efter højmesssen søndag. Ved et mindre mirakel var der ingen døde. I andre kirker har voldsmænd afbrændt kors og smadret statuer af Jomfru Maria. I Nîmes blev Notre-Dame des Enfants vandaliseret, alteret ødelagt og korset smurt ind i ekskrementer. Angrebene er talrige og stigende i intensitet.

Lokale medier som Le Parisien og for nylig også magasinet Newsweek fortæller om det, men ellers? Ellers ikke så meget. Ingen solidaritetserklæringer, ingen fakkeltog, ingen statsministre med tårer i øjnene i den anledning, og hvorfor ikke? Man kan kun gisne om det, for sådan er det jo med tavshed; ingen kan vide præcis, hvad der forårsager den.

Vi tier blot.

Men der er al mulig grund til at bryde tavsheden, når det gælder forfølgelser af kristne verden over – og især i Mellemøsten. Vores svigt er monumentalt og sølle ud over enhver forstand.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.