Det lægeetiske svigt i Ringsted må få alvorlige konsekvenser

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Det er en dybt beklagelig situation, sagde sygehusdirektør for Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse Vagn Bach søndag i Jyllands-Posten om de flere hundrede kvinder, som ikke har fået tilbundsgående undersøgelse for brystkræft. Det kan man roligt sige. Og man kan samtidig spørge, om »beklagelig« vil føles dækkende for de kvinder, som nu med års forsinkelse har fået den undersøgelse, som de var berettiget til i første omgang, men som blev nedprioriteret i Ringsted. Det er formentlig mere end tvivlsomt.

I hvert fald for de indtil videre ni kvinder, som efter grundigere undersøgelser har fået konstateret brystkræft, der kunne være opdaget tidligere, hvis retningslinjerne var blevet fulgt. Der er trods alt ikke tale om tog, der beklageligvis ikke kører til tiden, eller en lønudbetaling, der beklageligvis er forsinket, men om en potentielt dødelig sygdom, som kunne være opdaget langt tidligere, hvis sygehuset havde overholdt retningslinjerne for hele landet.

Som det er fremgået af Jyllands-Postens afdækning af sagen fra det midtsjællandske sygehus, er der tale om et enormt svigt fra sygehusets side – i første omgang i skikkelse af en selvrådende overlæge – for i spareiver at få enderne til at mødes og øge produktiviteten. Det er sket gennem det, der dårligt kan tolkes som andet end en magtfuldkommen og arrogant tilsidesættelse af patientrettigheder og patientsikkerhed ved totalt at se bort fra de nationale retningslinjer. I sidste ende er der tale om en grov pligtforsømmelse, som skal udredes nærmere og også bliver det.

Skandalen tog sin begyndelse i 2013 og fik lov at løbe indtil 2017. I den periode blev de ca. 2.600 kvinder, som det drejer sig om, udsat for mangelfulde undersøgelser i strid med de nationale retningslinjer. I stedet for den undersøgelse, som skal foretages i henhold til retningslinjerne, og som består af mammografi, en fysisk undersøgelse og en undersøgelse med ultralyd, fik kvinderne kun mammografi. Som efterspillet har afsløret, har det haft store konsekvenser for indtil videre ni kvinder. Nedprioriteringen var en helt bevidst handling fra ledelsens side for at spare lægetimer og undersøgelsestid, så flere kunne komme gennem systemet.

Der har tidligere været lignende sager med sjusk, svigt og for lange ventetider for undersøgelser for kræft, men ingen når alligevel Ringsted-skandalens omfang, fordi der ikke bare kan henvises til et enkelt broddent kar, men en hel afdeling, hvor man godt vidste, at retningslinjerne ikke blev fulgt, uden nogen gjorde anskrig. Loyaliteten over for det amoralske brud på reglerne gik sågar så vidt, at der er eksempler på læger, der for at skjule deres spor – anderledes kan det ikke tolkes – har undladt at skrive undersøgelsesforløbene ind i patientjournalerne.

Selv om tilskuddet til det danske sundhedsvæsen pr. indbygger er på niveau med de lande, vi plejer at sammenligne os med, så er ressourcespørgsmålet tilbagevendende, fordi presset øges i takt med øgede behandlingsmæssige muligheder, den demografiske udvikling og forventningerne. Men det kan på ingen måde forsvare, at man som læge eller afdeling tager sagen i egen hånd, som det er sket i Ringsted, og går på kompromis med faglighed og forpligtigelse, mens man dækker over sine fejl og mangler.

Ud over at sagen fra Ringsted skal føre til en skærpelse af hensynet til de fælles retningslinjer, bør det også få disciplinære konsekvenser for den ansvarlige sygehusledelse, at lægeetikken så groft er tilsidesat.