Det er ikke tidligere set, at en amerikansk præsident så kynisk bortforklarer politisk vold

Dette er en leder:Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Der skal efterhånden meget til, før ørerne falder af, når det gælder USA’s 45. præsident, men hvad Donald Trump har leveret det sidste par dage, slår det meste, vi hidtil har været vidner til.

En række højtstående amerikanere har været mål for rørbomber, bl.a. de forhenværende præsidenter Barack Obama og Bill Clinton, den tidligere vicepræsident Joe Biden, Demokraternes seneste præsidentkandidat Hillary Clinton, tidligere justitsminister Eric Holder og fhv. CIA-chef John Brennan. Også det demokratiske kongresmedlem Maxine Waters skulle have modtaget en muligt dødbringende pakke. Flere forsendelser var forkert adresseret, alle blev opfanget, inden de nåede modtagerne. Tv-stationen CNN modtog ligeledes en rørbombe, og dens bygning i New York måtte evakueres. Nogle dage forinden fik milliardæren George Soros en pakke.

Det er jo terror, slet og ret, og Trump reagerede i første omgang med at sige det, der forventes af en ædruelig præsident, som er ved sine sansers fulde brug: at politisk vold er et angreb mod demokratiet, og at alle sider bør samles i fred og fordragelighed. Men Trump er Trump, så det varede ikke længe, før han på et vælgermøde i Wisconsin slog bak. Han forsvarede ikke angrebene, men han gav medierne en medskyld. Medierne, sagde han, »har et ansvar for at slå en ordentlig tone an og for at standse den endeløse fjendtlighed og konstante strøm af negative og ofte falske angreb og historier«.

Det er altså medierne, fingeren skal rettes imod, mener præsidenten, der under valgkampen gang på gang råbte »Lock her up« – altså »sæt hende bag lås og slå« – om sin modstander Hillary Clinton og stemplede kvalitetsmedier som f.eks. The New York Times som folkets fjender.

Samme præsident udtrykte for en uge siden begejstring for, at et kongresmedlem fra Montana havde slået en reporter fra det britiske medie The Guardian i gulvet, efter at denne havde stillet ham et spørgsmål om sundhedslovgivningen. Overfaldet blev bevidnet af et tv-hold fra Fox News, der ikke kan beskyldes for at være venstreorienteret, som så på i forbløffelse, som det senere skrev. Kongresmedlemmet blev kendt skyldig i overfaldet ved en domstol. Under et vælgermøde i Montana kaldte Trump ham »min mand«.

Hvad skal man sige? Man kan konstatere, at den frie verden ledes af en præsident, for hvem friheden – og retsstaten i øvrigt – tilsyneladende kun gælder for egne tilhængere, og når det i øvrigt er belejligt.

Det er langtfra første gang, at personer i Amerika rammes af postal terror. Alene i nyere tid huskes den såkaldte Unabomber, der frem til 1995 sendte 16 brevbomber, som dræbte 3 og sårede 23. Der var også de såkaldte anthrax-anslag i 2001, hvor breve med miltbrandsporer blev sendt til senatorer og nyhedsredaktioner. Men det er ikke tidligere set, at en præsident så kynisk negligerer og bortforklarer vold. Det er ikke alene et angreb mod ytringsfriheden og den frie presse, det kan af svage sjæle opfattes som en slet skjult opfordring til fortsat at gå til yderligheder. Alle, der modtog eller skulle have modtaget rørbomber i denne omgang, var Trump-modstandere. Trump selv betragter dem som fjender.

Det lyder banalt, men det er sådan, diktaturer begynder. USA har den lykke at have et demokrati med seler og livrem, hvor forskellige institutioner holder øje med, om alt går rigtigt til. Amerika går altså næppe i stykker, men hvad der er sket indtil nu er en enorm og vanskeligt begribelig skade.