Vi må ikke glemme børnene, når vi laver flygtningeindsatser
Der er brug for indsatser, der øger trivslen hos de børnefamilier, som har oplevet krig og flugt på alt for nær hold. Det kræver, at regeringen udvider sit stramme fokus på beskæftigelse.
Dette er en kommentar: Jyllandsposten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
En stor undersøgelse fra Børnerådet viser, at de mange børn, som de seneste par år er flygtet til Danmark eller blevet familiesammenført, har det svært med at starte en ny tilværelse op. Flere af børnene har selv traumer fra krigen, og det har deres forældre også. Derudover skal de finde nye venner, indhente det tabte skolearbejde og ofte hjælpe og tolke for deres forældre, som generelt har sværere ved at lære dansk.
Samtidig har den lave integrationsydelse, som regeringen indførte i 2015, langt fra forbedret børnefamiliernes situation. For i de familier, hvor forældrene i forvejen kæmper med krigstraumer og økonomiske problemer, har integrationsydelsen kun den effekt, at familien bliver fattigere. Det går både ud over børnenes sociale liv, deres fritidsaktiviteter og deres generelle trivsel.
Derfor er der brug for, at regeringen udvider sit fokus fra ren beskæftigelse til også at omfatte trivsel i børnefamilierne. Nogle kommuner er allerede rigtig gode til at lave integrationsindsatser, der specifikt er målrettet familiernes trivsel, men desværre er det langt fra alle kommuner, der har de nødvendige ressourcer eller det nødvendige fokus.
I Alternativet ønsker vi derfor, at der i satspuljen på integrationsområdet bliver afsat midler til familieorienterede indsatser, der har til formål at øge trivslen hos de børn og forældre, som har oplevet krig og flugt på nært hold. Det skal sikre flere ressourcer og et øget politisk fokus på børnefamiliernes trivsel i alle landets kommuner.
Civilsamfundet har længe udført et kæmpemæssigt arbejde, men det må ikke blive en sovepude for regeringen. Røde Kors’ venskabsfamilier og Red Barnets terapeutiske naturudflugter for familier ramt af posttraumatisk stress er to helt fantastiske eksempler på, hvordan man for relativt få midler kan gøre en kæmpe forskel for en masse børnefamilier og for deres videre færd i livet. Fra politisk side bør vi sikre, at sådanne tilbud kommer ud til alle landets kommuner.
Jeg håber, at regeringen og de andre partier vil tage behovet for familieorienterede indsatser på flygtningeområdet alvorligt, så vi ikke ender med at have tabt en masse børn på gulvet, fordi de mistrivedes og ikke fik den fornødne hjælp.