Tåbeligt at droppe det vigtigste nationalregnskab
Regeringen vil droppe det grønne nationalregnskab, der ifølge rigsstatistiker er den bedste opfindelse siden skiveskåret brød. Det er enormt bekymrende
Dette er en kommentar: Jyllandsposten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Jeg havde store forventninger, da Danmarks Statistik i foråret præsenterede sit arbejde med det grønne nationalregnskab, der på sigt ville give mulighed for at miljøbedømme den økonomiske politik.
Rigsstatistiker Jørgen Elmeskov kaldte dengang tiltaget den bedste opfindelse siden skiveskåret brød – og deri var det svært at være uenig, for endelig – endelig! – fik vi et officielt værktøj, der kunne sætte fokus på, at ønsket om vækst ikke må gå ud over planetens overlevelse.
Derfor er det for mig også helt uforståeligt, at regeringen på sit forslag til finanslov vil droppe støtten til det grønne nationalregnskab. Dels fordi der allerede nu ligger en millioninvestering bag regnskabet og dels – og vigtigst – fordi det simpelthen er afgørende for vores samfund, at vi har fokus på andet end den økonomiske bundlinje.
Det kunne det grønne nationalregnskab hjælpe os til at få.
Regnskabet kortlægger, hvor mange ressourcer, vi bruger. Det viser, hvor meget affald, vi producerer, hvor meget grundvand, vi lægger beslag på og hvor mange fisk, der er i vores farvande.
Det grønne nationalregnskab ville simpelthen være afgørende for vores vej mod en cirkulær økonomi, hvor vi genbruger og udnytter ressourcerne på en helt anden måde, end vi gør i dag.
Jeg har svært ved at tolke regeringens foreslåede farvel til det grønne nationalregnskab som andet end en krigserklæring mod den tænkning. Det er forstemmende.
Særligt når regeringen samtidig ikke investerer mere i sikre den grønne omstilling og undergraver Danmarks position som et grønt foregangsland.
I stedet kan vi nu se frem til, at andre lande kommer endnu længere foran Danmark, når det kommer til at opgøre vores ressourcetræk på kloden og indsatsen for at skabe et samfund, der eksisterer i balance med den planet vi bor på – og ikke eksisterer på planetens bekostning.
Fra Alternativets side ønsker vi netop et langt bredere fokus end blot det snævre økonomiske. Det var derfor, vi for nylig offentliggjorde vores udspil om de tre bundlinjer. Her udfolder vi parametre, som vi foreslår man måler på, så man kan følge fremgangen på både den økonomiske, den sociale og den miljømæssige bundlinje.
I dag måles samfundets tilstand i alt for høj grad kun på økonomiens velbefindende, dvs. snævert på fremgangen i BNP, selvom det jo ikke er økonomien, der fortæller os om, der bliver levet gode og meningsfulde liv i Danmark.
Og når man ikke tæller det, der virkelig tæller, ja, så får vi svar, som måske nok giver mening på den korte bane, men som også kan være grunden til, at vi samtidig med, at vi aldrig har været rigere, aldrig har befundet os i en værre klimakrise og ulighedskrisen, end tilfældet er i dag. At flere end nogensinde plages af stress og har svært ved at få arbejds- og familielivet til at hænge sammen og at vi danskere har et forbrug, der er så stort, at vi lever som om, at vi har flere planeter til rådighed, selvom vi jo kun har denne ene.
Det bliver ikke ved med at gå. Og blandt andet derfor har vi brug for det grønne nationalregnskab til at holde os på sporet. Det må regeringen da kunne se fornuften i. Særligt Konservative, som jo både har markeret sig som klimaforkæmper og abonnent på tanken om generationskontrakten, hvor vi forpligter os til at give en planet videre i samme stand, som vi overtog den.