Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Der er så meget, mænd ikke forstår

"Tillykke til jer. Eller hvad siger man? Det er jo bare fordi, I er også kvinder, og det er jo kvindelandsholdet", sagde han. Og jeg tænkte fandeme nej. Tillykke til OS og Danmark.

Jeg har spillet fodbold, siden jeg var 11 år. Og jeg elsker lugten af nyslået græs og følelsen af at ramme bolden lige i røven. Derfor bliver jeg i disse dage pavestolt, når jeg ser de danske fodboldkvinder folde sig ud til EM i Holland.

I går vandt de danske fodboldkvinder over Norge i en nervepirrende kamp. Jeg så kampen med en veninde på en sportsbar. De mest entusiastiske fans var os, nogle fodboldkollegaer til landsholdsspillerne og en småfuld norsk turist.

Efter kampen gik jeg ud efter min cykel, og en gut spurgte til resultatet. Jeg fortalte, at Danmark havde vundet 1-0 og nu var i kvartfinalen. Han svarede så; ”Tillykke til jer. Eller hvad siger man? Det er jo bare fordi I er også kvinder, og det er jo kvindelandsholdet”.

Jeg sagde tak, men da jeg cyklede hjem tænkte jeg ”fandeme nej”. Det er altså tillykke til OS og til DANMARK. For hvorfor skal vi ikke kunne juble sammen, når kvinderne klarer sig godt? Det har vi da altid gjort for mændene.

Der er så meget, mænd ikke forstår, fristes jeg til at sige. Med henvisning til den Oddset-reklame, der for nogle år siden gjorde grin med kvinders viden om fodbold. Men det er heldigvis længe siden, og i dag er Oddset sponsor på kvindernes landsholdstrøjer.

For mig afslører min oplevelse udenfor banen desværre, at vi i Danmark stadig behandler kvindefodbolden som noget særligt for de få indviede. Derfor gøres kravet om respekt for kvindefodbolden også til et nærmest feministisk projekt. I stedet for at blot at tage det for, hvad det er: Dygtige og dedikerede kvinder, som spiller for Danmark og inspirerer alle os, der følge med.

Jeg mener, at årsagen, til at kvindefodbold endnu ikke er folkeeje, er, at kvindefodbold i Danmark har været stærkt nedprioriteret. I mange år har kvindelige fodboldspillere måtte høre på, at kvindefodbold var kedeligt, vi er utallige gange blevet spurgt, om alle på holdet ikke er lebber, og vi er blevet gemt væk på det bagerste frimærke af træningsanlægget i ydertimerne. Pige og kvindefodbold har været noget, som fædre til fodboldpiger, dedikerede trænere og andre fodboldkvinder har interesseret sig for.

Heldigvis er der forandring i luften. Det skyldes fodboldkvindernes succes (og måske også lidt mændenes nedtur), men også DBU’s fokus på pige - og kvindefodbold. Der bliver nemlig arbejdet på at rette op på ulige vilkår for kvindefodbolden, som jeg også selv kan nikke genkendende til. De dårlige placeringer på træningsanlæggene, knoldede baner og dommere som dømmer straffe fra midterlinjen, fordi de ikke orker at løbe rundt på banen. Imens drengene får de gode dommere, baner og træningstider.

Kampen for respekt for kvindefodbolden er en kamp for ligestilling, ikke særbehandling. Desværre holder konservative kræfter som debattøren Sørine Godtfredsen fast i, at kvindelandsholdet sætter sig selv i en offerrolle, når de problematiserer fordomme og ulige vilkår. Det er forkert, og det er ødelæggende for kampen for at gøre kvindefodbold mere udbredt.

Der er ellers nok at tage fat på. Mange kvindelige topfodboldspillere kan ikke engang leve af den løn, de får, men må knokle med uddannelse og arbejde ved siden af.

Jeg håber og tror, at denne slutrunde vil gøre dansk kvindefodbold til folkeeje. Derfor krydser jeg fingre for, at vi tager sejren i kvartfinalen og spiller os ind i medaljekampen. Det vil være en kæmpesejr for Danmark. Og ikke kun for kvinderne.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.