Muslimske tørklæder er jo ikke problemet
Lad os droppe klapjagten på landets muslimer og snakke løsninger i stedet.
Dette er en kommentar: Jyllandsposten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Dansk Folkepartis hetz mod danske muslimer gik ind i en ny fase, da partiet tidligere på ugen proklamerede, at man inden længe vil fremsætte et lovforslag om at forbyde religiøs hovedbeklædning i den offentlige sektor.
Som Martin Henriksen pænt forklarede om partiets nye columbusæg, har man været så smart at lade forbuddet omfatte symboler og hovedbeklædninger fra alle religioner og ikke bare islam. Så slipper man for ubekvemme spørgsmål til internationale konventioner og religionsfrihed, hvilket vi kan forstå, at Dansk Folkeparti ikke er så interesserede i. For målet med udmeldingen, som Martin Henriksen sidenhen har slået fast, er jo altså ”først og fremmest at ramme muslimske tørklæder”. Jamen fint, lad os koncentrere debatten om dem så. Præcis som vi plejer…
Det irriterende ved Dansk Folkepartis evindelige symbolpolitik er, at vi aldrig får taget hul på den helt legitime diskussion, der (formentlig) ligger bag alle højrefløjens islamkritiske varmluftsballoner, nemlig hvordan vi bliver endnu bedre til at integrere udlændinge i det danske samfund.
Ikke-vestlige efterkommere er markant dårligere til dansk og matematik end deres etnisk danske klassekammerater – hvordan ændrer vi det? Tre ud af fire fremstillede i dommervagten i København er udlændinge – hvordan løser vi det? Ikke-vestlige indvandrere udgør 22 % af alle landets kontanthjælpsmodtagere – hvordan nedbringer vi det tal?
I stedet for sammen at finde ud af, hvordan vi kan integrere folk bedst muligt, når de kommer hertil, stirrer vi os blinde på, hvor mange frikadeller der serveres i landets børnehaver, og om offentligt ansatte har tørklæde på eller ej. Det irriterer mig ærlig talt.
Selv hvis det lykkes Martin Henriksen og co. at forbyde landets muslimer at gå med tørklæde, ville man ikke stoppe Mission ”gør-livet-surt-for-muslimerne” og fokusere på noget mere konstruktivt. Tværtimod næsten. Så kunne man i to dage fejre, at nu havde Dansk Folkeparti endelig (!) sikret danskheden mod de faretruende udenlandske ånder, indtil man på tredjedagen fandt en ny ting at genere muslimer med.
Budskabet om at være hardcore over for udlændinge er vigtigere end rent faktisk at finde på initiativer, der gør os bedre i stand til at tage imod de udlændinge, der kommer til landet. Det er et paradoks, jeg aldrig kommer til at forstå.
For at dreje debatten hen på noget, der virkelig ville gøre en forskel, synes jeg, at modersmålsundervisning skal tilbage i folkeskolen. Først og fremmest fordi det forbedrer de tosprogede elevers dansk-kundskaber at blive bedre kendt med deres modersmål, men også fordi sprog giver muligheder. Verden er global, og det vil på sigt være et kæmpe aktiv for en lille og åben økonomi som Danmark, hvis borgerne mestrer mange forskellige sprog.
Et andet tiltag, der ligeså kan give integrationen et løft, er at kompetencescreene asylansøgere ved ankomst og lade dem arbejde uden for asylcentrene fra dag 1. Mange flygtninge er traumatiserede, når de kommer hertil; andre har ringe uddannelsesmeritter. Derfor er det langt fra alle, der vupti kan træde ind på det danske arbejdsmarked. Men vi kan da lige så godt få så meget ud af alle asylansøgere, som overhovedet muligt, mens de får deres ansøgning behandlet.
Det vil gavne landets virksomheder, som kan få fat i den arbejdskraft, de søger, men også flygtningene selv, fordi de kommer hurtigere ind under huden på det danske samfund. Man bliver bare mere integreret af at arbejde hos en dansk virksomhed end ved at sidde og glo ind i en hvid væg på asylcentret.
I det hele taget hilser jeg ethvert forslag velkomment, der kan forbedre vores evne til at integrere udlændinge. Den diskussion er meget mere brugbar end den symbolpolitiske hetz mod muslimer, der fylder i øjeblikket. Hvor ville jeg ønske, Dansk Folkeparti så det på samme måde.
Mindre ligegyldig tørklædesnak og flere løsninger, tak.