Hallo – vi har jo brug for udlændinge
Danmark mangler uddannet arbejdskraft for fulde gardiner. Derfor har vi brug for investeringer i uddannelse – og flere udlændinge.
Dette er en kommentar: Jyllandsposten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Fremtidsudsigterne for det danske arbejdsmarked er ikke opløftende: Virksomhederne får brug for flere hænder, og antallet af etniske danskere på arbejdsmarkedet skrumper.
Med mindre politikerne hiver en gigantisk kanin op af hatten, vil Danmark i 2025 mangle hele 70.000 håndværkere og andre faglærte, 40.000 sygeplejersker, fysioterapeuter og andre med en mellemlang uddannelse samt 6.000 læger.
Manglen på kvalificeret arbejdskraft er en tikkende bombe under dansk vækst, eksport og beskæftigelse, der kræver handling – og det med det vuns. Jeg foreslår rekruttering af dygtige udlændinge og massive investeringer i uddannelse.
Alternativt kan vi bede danskerne producere nogle flere børn. Det kan om 20 år give de ekstra håndværkere, diplomingeniører og læger, vi har brug for, såfremt den nye ”generation arbejd-arbejd” vælger de rette uddannelser.
1000-kronersspørgsmålet i denne sammenhæng er, hvordan politikerne får hr. og fru hakkebøf til at blive mere aktive under dynerne, og om Folketinget overhovedet skal stikke næsen så aktivt ind i danskernes soveværelser.
En mindre dyneløftende løsning er at tiltrække veluddannet arbejdskraft udefra. Verden er stor, og der findes et hav af dygtige hænder derude. Hvis vi bliver bedre til at tiltrække kompetente udlændinge, kan vi med stor træfsikkerhed aflyse flaskehalsen på det danske arbejdsmarked og sikre, at landets virksomheder også om 50 år har de rette medarbejdere.
Skal det lykkes, kræver det først og fremmest, at vi fører en mere imødekommende udlændingepolitik og –retorik. Det går ikke, at vi giver udlændinge en følelse af, at de egentlig ikke er velkomne her, når vi har uendeligt meget brug for deres arbejdskraft.
Vi skal derudover sætte alle sejl ind på at skabe et mere internationalt orienteret arbejdsmarked. I dag har arbejdere udefra svært ved at komme til Danmark på grund af overflødigt bureaukrati og besværlige ansøgningsprocedurer. Det skal vi lave om på. Fx ved at give borgere uden for EU et 3-måneders jobsøgningsvisum, hvor de (uden at få del i sociale ydelser) kan prøve lykken på det danske arbejdsmarked. Man kunne også automatisk tilbyde ikke-EU borgere en 2-årig arbejds- og opholdstilladelse, hvis de bliver tilbudt job i Danmark.
Det er klart, at tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft ikke skal stå alene. Som nævnt ovenfor er der knaldhamrende god ræson i også at pumpe flere penge ind i uddannelsessystemet og fx give erhvervsskolerne et løft og investere i efteruddannelse. Både så fremtidens generation kan blive dygtigere, men også så de danskere, der i dag står uden for arbejdsmarkedet, kan komme ind i jobverdenens varme stue.
Men om vi så brugte hele statsbudgettet på uddannelse, ville det ikke kunne stå alene. Der er nemlig ikke etniske danskere nok til at mætte virksomhedernes fremtidige behov for arbejdskraft – selv ikke med en beskæftigelsesfrekvens i nærheden af 100.
Derfor kan vi ikke komme uden om, at Danmark har brug for udlændinge. I hvert fald hvis vi også fremover skal være et rigt og velstående land i fremgang.