Lad os håbe at de amerikanske vælgere vælger sammenholdet og ikke splittelsen
År for år stiger den russiske aggression. Tidspunktet er virkelig ikke til, at der slås skår i sammenholdet i NATO. Vi må forsvare hinanden og vores værdier landene imellem. Vesten og NATO skal stå sammen.
Dette er en kommentar: Jyllandsposten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Mon ikke alvoren er ved at gå op for de fleste. Det er ikke uden betydning for vores sikkerhed, hvem det vælges til Præsident i USA. I en i forvejen mere usikker verden i dag end vi har set i mange år, rejses der nu også fra Trumps side spørgsmålstegn om solidaritetsparagraffen i artikel 5 samt NATO i øvrigt. Artiklen 5 bygger på gode gammeldags musketer principper en for alle og alle for en. Altså hvis et NATO land angribes er de øvrige NATO lande forpligtet til at gribe ind og hjælpe.
Det er denne bestemmelse som ikke mindst de nuværende NATO medlemmer, men tidligere kommunistiske lande læner sig op af i det daglige. Det er dette princip der gør dem trygge, når de står overfor den ikke helt usandsynlige mulighed, at russerne måtte finde på at angribe eller intervenere. Trump har i den anledning sagt en række meget bekymrende ting. For det første, at der ikke er en invasion af Ukraine. Det er jo direkte urigtigt. Han vi overveje at anerkende en annektering af Ukraine. Ikke sjovt at lægge øre til i Ukraine. Og hvad kan det næste blive? De Baltiske lande må godt nok være bekymret, efter at de har hørt, at Trump ikke automatisk vil hjælpe Estland, hvis landet angribes. Det kommer an på om de har betalt deres regning siger han. Regning til hvem? Til Russerne? Til NATO? Det står noget uklart hen.
År for år stiger den russiske aggression. Tidspunktet er virkelig ikke til at der slås skår i sammenholdet i NATO. Vi må forsvare hinanden og vores værdier landene imellem. Vesten og NATO skal stå sammen.
Der er uro på mange fronter. Terrorisme, flygtningestrømme og vælgerne strømmer ud på yderpartierne. Det næststørste NATO land Tyrkiet er inde i en meget kedelig politisk udvikling. Og ingen aner, hvor det ender. Man truer EU med alskens ulykker, ikke mindst at åbne grænserne for flygtningene igen. EU står i en svær situation. For at imødekomme Tyrkiets krav om visumfrihed i den givne situation er stærkt problematisk. Omvendt skal der findes en løsning med Tyrkiet. Tyrkiet der i øvrigt hidtil har været på dårlig fod med russerne hidtil. Men nu er der opstået en forsoning mellem Putin og Erdogan. En potentiel uheldig alliance. Vi ved, at Trump beundrer Putin og nu er der også opstået fælles interesser mellem Tyrkiet og Rusland. Det er simpelthen bare ikke godt for sikkerheden.
NATO er noget der må og skal prioriteres. Og det er vigtigt at alle bidrager. Sjovt nok er der kun ganske få lande, udover USA, der bidrager med de 2 % af BNP, som man har forpligtet sig på. Det er bl.a. Polen og Estland. Fra dansk side ligger vi også i mellemgruppen og er et godt stykke fra de 2 %.
Nu er briterne på vej ud af EU. Men de er heldigvis medlem af NATO. I EU er der planer om at gå videre med forsvarssamarbejdet, så man kan spille en større rolle i EU´s nærområdet. Det bliver desværre bare uden briterne. Jeg synes det er rigtigt, at gå videre med det Europæiske Forsvarssamarbejde. Vi kan ikke regne med, at amerikanerne i al fremtid løfter for os. Bare ærgerligt, at vi ikke er medlem. Man må håbe, at vi er vidne til i den amerikanske valgkamp fører til, at alle NATO lande og hele Europa fremadrettet forstår, at vi selv må tage et meget større ansvar. At vi risikerer selv at stå med hovedparten af problemerne, hvis den russiske aggression tager til. Og det tror jeg den vil. Intet tyder på, at man fra russisk side vil høre mildere toner. Man har allerede meget konkret truet Sverige. Og Russernes aggression i luftrummet over de baltiske lande og Skandinavien, er heller ikke til at komme uden om. Det er en farlig tid vi lever i. Lad os håbe, at de amerikanske vælgere vælger sammenholdet og ikke splittelsen.