Kongehuset er som en desperat kæreste, der har overskredet sidste salgsdato

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Kongehuset er kommet på de sociale medier. Og herfra skal der lyde et stort og hjerteligt tillykke. Herligt at se, at I er vågnet op i dette årtusinde og har opdaget Facebook. Det er kun 10 år efter os andre, og 5 år efter min mormor på 76 år.

Men nu kan man altså følge Kongehuset digitalt. På Facebook og Instagram kan man se smukke billeder af Dronningen, der vinker, Prins Frederik som familiefar og prinsesse Mary i hjemmeværnskostume.

Og det er da sødt og dejligt, at en smart kommunikationstype ansat i Kongehuset endelig har overbevist det aldrende monarki om, at folket vil have billeder fra bag kulisserne. Men helt ærligt virker den pludselig opvågning til det 21. århundrede mere som en desperat kærestes sidste skrig på opmærksomhed end noget andet.

Monarkiet er forældet, gammelt og burde for længst være gået på pension – ligesom Prins Henrik i øvrigt gjorde det i år. For der er ikke plads til aldrende tanker om en familie, der styrer det hele i vores moderne samfund. Vi bygger vores samfund på demokrati – og det går i øvrigt ret godt. Monarkiets tanker om en familie, der hersker over hele landet – det hører sidste årtusinde til.

Bevares, jeg ved da, at mange stadig er glade for at læse om Prins Henriks nyeste påfund i Se&Hør og glane ved de søde billeder af kronprinseparrets børn i Billedbladet. Men det er præcis også, hvad de kongelige er i dag – reduceret til kendisser på linje med sangtalenter som Rasmus Seebach og Medina. Nogen, vi måske af og til synes, det er sjovt at høre om i de kulørte blade – men ikke nogen, der skal have hverken indflydelse eller magt i vores land.

Og det er som om, at Kongehuset nu også har set, at det er i den kategori de hører til. For instagram og Facebook er netop der, hvor kendisserne slår sig løs – der hvor de deler billeder og statusopdateringer med deres fans, og der hvor de forsøger at holde deres kendis-faktor på et niveau, så de ikke bliver glemt. Det er som om Kongehuset godt kan se, at deres forhold med danskerne er begyndt at vakle, og derfor er de desperat gået i charmeoffensiv for at holde på danskernes opbakning lidt endnu.

Kongehuset har indset, at de ikke er andet end kranskagefigurer. Kransekagefigurer, der i modsætning til de andre bliver betalt og holdt økonomisk oppe af det danske folk. De summer, vi betaler ind til Kongehuset er uhyrlige. Gad vide om folk ville betale det samme til andre kendisser som sangstjernen Christopher eller pigerne fra årgang 0?

Kongehuset ved, at deres rolle i samfundet er reduceret til kendis og glamour. Og med Facebook og Instagram prøver de fortvivlet at tryllebinde de danskere, der stadig holder af dem. Men helt ærligt: Hvorfor gider danskerne betale flere hundrede millioner hvert år på at holde deres kendisser på flotte slotte med prægtige kjoler og massevis af tjenere? Vi lever ikke i fortiden. Vi kan rent faktisk få underholdning, kendisser og drama uden at skulle betale uhyrlige summer ind til en familie, der tilfældigvis kan kalde sig kongelige.

Det kan godt være, at Mary er smuk, dronning Magrethe fantastisk og prins Henrik sjov, men det betyder altså ikke, at de er værd at bruge over 400 millioner kroner på om året.

Så kære Kongehus: Jeres bluffnummer virker ikke. I kan prøve at charmere os nok så meget med søde billeder på de sociale medier – vi danskere, vi slår op.