Nørrebro er ikke Molenbeek

Sammenligningen mellem Nørrebro og belgiske Molenbeek, der er blevet synonym med terror, er vanvittig og grebet ud af den blå luft.
 
Det er en sammenligning, som måske har rod i fordomme, men som fuldstændig mister grebet om virkelighedens verden.
 
Det skal vi sige fra over for. Ingen kan være tjent med, at der nu igen bliver talt ned til Nørrebro. I en tid hvor Nørrebro er inde i en rivende udvikling, kan det ikke være rigtigt, at tæt ved 80.000 beboere skal skræmmes og stigmatiseres.
 
Selvfølgelig er der problemer på Nørrebro, som stadig kræver vores fulde opmærksomhed. Vi skal bekæmpe social kontrol, få endnu flere i arbejde og styrke trygheden.
 
Men vi må ikke glemme, at Nørrebro hele tiden bevæger sig fremad. Der er omtrent ligeså mange i arbejde som i resten af byen. Københavns Kommunes tryghedsundersøgelse viser, at der på indre og ydre Nørrebro på seks år er sket en halvering i antallet af beboere, der føler sig utrygge. Kvadratmeterpriserne er blandt de højeste i København , og nye initiativer og virksomheder har ingen problemer med at finde fodfæste.
 
Alligevel skal borgerne på Nørrebro nu finde sig i at blive fremstillet som en terror-rede uden for lov og ret.
 
Det kan vi gøre bedre. Lad os kaste fordommene af os, og forholde os til virkelighedens verden i stedet, og det Nørrebro, som er en vital del af Københavns charme.
 
Nørrebro er et sted, hvor der er plads til mangfoldighed, og hvor folk med forskellige baggrunde, uddannelser, kulturer, aldre og arbejdsliv lever siden om side.
 
Jeg er selv en af dem, der bor på Nørrebro. Og når jeg færdes i byen, så møder jeg ikke utrygge, forstemte og bange borgere.
 
Jeg møder et stærkt fællesskab og en vished om, at Nørrebro har en unik karakter, der er formet af nørrebroernes ægte kærlighed til hinanden og kvarteret. Det er ikke til at opleve i avisernes spalter. Men det findes ude i virkeligheden.
 
Nørrebro er helt sin egen og vil altid være det.