Fortsæt til indhold
Kommentar

Adskillelse af stat og kirke vil være en national katastrofe

Det er de små ting, der holder os sammen som nation og folk, og her spiller folkekirken en afgørende rolle – hver enten man er troende eller ej

Dette er en kommentar: Jyllandsposten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

En ny opgørelse viser at stadig færre danskere er medlem af Folkekirken. På 25 år er andelen af befolkningen, der er folkekirkemedlemmer faldet fra knapt 90 procent til lige godt 75 procent. En del af faldet kan tilskrives indvandringen fra overvejende muslimske lande, men ikke det hele.

Debatten om adskillelse af stat og kirke er derfor ikke overraskende blusset op igen. Heldigvis gør grundloven det vanskeligt i et øjebliks letsindighed at ændre på noget som helst. Godt for det, for ellers kunne det gå som i Sverige. Den tidligere svenske statsminister Göran Persson blev engang spurgt om han fortrød noget i sin embedsperiode. Svaret var én ting: Beslutningen om at adskille stat og kirke. Det er der god grund til at lytte til. Svenska Kyrkan er nemlig gået fra at være et nationalt samlingspunkt til at være en af de mest skingre fortalere for den totale værdirelativisme og multikulturalisme i det svenske samfund. Og det siger knageme ikke så lidt!

Den Danske Folkekirke er i den forbindelse helt unik. Der er både plads til tidehvervsfolk, Indre Mission og flippede storbypræster, der går mere op i at være venligboere end at forkynde evangeliet. Det er en konstruktion som ikke burde fungere, men det gør den. Hemmeligheden er fraværet af styring, og selv det mindste forsøg på at styre eller ændre tingenes tilstand kan få den ældgamle, men skrøbelige konstruktion til at gå op i limningen.

I en tid, hvor dansk kultur, normer og værdier er udfordret eller truet – alt efter politisk holdning og temperament, så er det vigtigt med faste holdepunkter. Folkekirken er et af disse, og om ikke andet, så er alle danskere i kontakt med kirken i forbindelse med fødselsregistrering. Det er både en praktisk foranstaltning i forhold til en opgave der skal løses, men samtidig også et vidnesbyrd om Danmarks historie som et kristent land gennem 1000 år. Det er de små ting, der holder os sammen som nation og folk, og her spiller folkekirken en afgørende rolle – hver enten man er troende eller ej.