Fortsæt til indhold
Kommentar

Politisk analyse: Lars Løkke undervurderede Søren Pape

Og spørgsmålet er nu om Søren Pape også undervurderede Lars Løkke. Der forhandles på livet løs – og både Pape og Løkke kan miste deres politiske liv på denne sag.

Dette er en kommentar: Jyllandsposten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

De politiske kampe er ofte som sportsbegivenheder. Stjernerne er i ringen og partiernes heppekor forsøger at overdøve hinanden.

I det venstre ringhjørne står statsministeren - en dreven politiker, der bliver bedre jo dygtigere modstanderen er. I det højre ringhjørne står udfordreren – Søren Pape. De er egentlig i samme stald, og burde egentlig stå sammen og bokse mod de røde. Men sådan skulle det ikke gå.

Lars Løkke undervurderede i første runde sin modstander. Han og hans minister nægtede at erkende, at der var fremlagt misvisende og sminkede tal. De konservative forhandlere blev på arrogant vis afvist gang på gang, og man troede ikke, at de turde reagere på vildledningen.

Men det gjorde de. Venstres top undervurderede den konservative ditto. Men allerede inden, at man havde hørt pressemødet replicerede Løkke med et hårdt modsvar. Han satte hele regeringen ind på at redde Eva Kjer Hansen.

En klar overreaktion vil de fleste nok mene. Men han har købt tid, og sidder lige nu i forhandlinger om en tillægsaftale. Spørgsmålet er så om dette kan lukke munden på Pape.

Liberal Alliance er de eneste, der tror på de sminkede tal

Først forsøgte Venstre sammen med LA at lave grin med Pape. Hans ordfører, Rasmus Jarlov, skulle angiveligt ikke have læst tallene grundigt nok. Dette til trods for, at syv ud af syv eksperter bakkede Jarlov og co. op.

Nu er det så kommet frem, at Dansk Folkeparti giver Det Konservative Folkeparti ret i, at tallene var misviende. De mener, at ministeren burde få en næse.

Dermed er alle partier udenfor regeringen enige om, at der skal være konsekvenser for ministeren – bortset fra LA.

LA har selv truet med at vælte først regeringen, og siden en anden af ministrene. De har bare ikke turde omsætte truslerne til handling.

Modigt, men højt spil af Pape

Jeg har selv været fortaler for, at Det Konservative Folkeparti skulle sige mere fra overfor Venstre. Mit fokus har mest været på skatteområdet, og jeg havde personligt nok valgt en anden sag end denne, hvis jeg havde været i Papes sted. Jeg har det generelt bedst med, at mit parti er på erhvervslivets side.

Men på bundlinjen står, at Lars Løkke undervurderede Søren Pape. Han turde rent faktisk sætte handling bag ordene.

Ligesom nogle har forsøgt at latterliggøre Rasmus Jarlov, så har andre forsøgt det samme med Søren Pape. Han er blevet opfattet som en novice og som den nye dreng i klassen. Men sandheden er, at han står i spidsen for et 100 år gammelt parti med en stærk organisation og med dygtige rådgivere.

Søren Pape har muligvis ikke særlig lang erfaring fysisk fra Christiansborg, men han har været politisk aktiv i flere årtier. Han har en lang erfaring fra partiet, fra kommunalpolitik og fra ungdomspolitik. Alle tre steder går bølgerne ofte ligeså højt som på Christiansborg, og konspirationerne er ofte endnu hårdere.

Lars Løkke Rasmussen erkendte selv i sin tale til den konservative jubilæumsreception, at Venstres Ungdom var Konservativ Ungdom underlegen, da han begyndte i politik. KU havde de kønneste piger og de fedeste fester. Pape replicerede med et glimt i øjet, at han var mest til det sidste. Men i denne historie ligger også en sandhed: Pape er en hærdet forhandler og en god konspirator, der er oplært i en af de hårdeste organisationer at agere i. Jeg har selv oplevet det i mange år.

Måske var det denne dimension, som Løkke ikke havde overvejet. Pape er mere end en flink mand fra Jylland – og Det Konservative Folkeparti er ikke et parti, man kan behandle som man vil.

Løkke satsede og eskalerede situationen. Han satte regeringens overlevelse på spil, og derfor er det også ham, der har mest at tabe. Hvis det ender med valg vil Det Konservative Folkeparti givetvis gå lidt frem på denne sag, mens Løkke vil miste sit flertal.

Derfor håber han, at Pape blinker først og giver op. Dette ville være en knock out til Det Konservative Folkeparti og til Søren Pape, ogmendet opfatter jeg som usandsynligt. Jeg tror, at Pape står fast. Lars Løkke troede givetvis, at et par kammeratlige samtaler ville få Pape på ret køl. Det har ikke vist sig at være tilfældet.

En løsning, som de begge kan leve med, vil være at Eva Kjer selv trækker sig og dermed ikke fyres af Løkke – eller at hun kommer med en offentlig undskyldning, hvor hun erkender de misvisende tal.

Alt andet er uacceptabelt for Pape. Med mindre, at jeg har overvurderet ham - og dermed undervurderet Løkke.