Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Børns Vilkår taler for pædofiles eventuelle ret til familieliv med barnebrude

En fyring er efter min mening på sin plads, når direktøren for Børns Vilkår ikke vil tage helt og holdent afstand fra pædofili-ægteskaber. Og ingen skal komme og fortælle mig, at berøringsangsten ikke eksisterer i vores samfund, og at kulturrelativismen ikke stortrives.

Vi skal simpelthen ikke acceptere pædofili-ægteskaber, siger de fleste, punktum. Så simpelt mener direktøren for Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl dog ikke at det er. På DR2 Morgen får han derfor sagt således om barnebrude på asylcentrene:
 
"Og der skal man altså være meget sikker på, at det ikke er tilfældet, at det ikke er et tvangsmæssigt forhold, at det ikke er en der måske på grund af penge eller økonomisk nød, er kommet i et næsten pædofili-lignende forhold, fordi hvis det er det så skal barnet beskyttes."
 
Nej, nej, nej, nej, nej! Vent lige et øjeblik, betyder det at hvis økonomiske forhold ikke har spillet ind, og at der ikke er tale om et tvangsmæssigt forhold, så skal vi acceptere næsten pædofili-lignende forhold? Og endda i form af et ægteskab?
 
Og hvad er næsten pædofili-lignende forhold egentligt for en størrelse, er det en arvart af pædofili?
 
Det fremgår ikke, men han fortsætter med:
 
"Så kan der være nogle tilfælde, hvor omstændighederne peger på at det er et ligeværdigt, respektfuldt forhold, og der ville man forbryde sig imod nogle andre regler, nemlig retten til familieliv." 
 
Se selv udsendelsen, indslaget starter ca. ved det tredje minut.
 
I et tænkt eksempel, på et sådant ligeværdigt forhold, nævner han at en 17 årig fx kan være sammen med en 18 årig. Men det er jo at tale uden om.
 
For han nævner ellers selv, at det som vi snakker om i dag, i asylcentrene handler om at voksne mænd har giftet sig med børn, der er helt nede på 14-15 år, og hvoraf nogle også er gravide.
 
Barnebrude, har oftest ikke engang, i udgangspunktet haft en stemme i selve indgåelsen af ægteskabet, og selv hvis de har, hvad ved de som børn egentligt om det, som de har sagt ja til?
 
Vi taler desuden om et shariaægteskab, som foruden det ulige forhold der er imellem et barn og en voksen, slet ikke anser pigerne som selvstændige eller ligeværdige mennesker. De skal adlyde manden, uanset, de kan ikke bare lade sig skille, de har ikke retten til at sige nej til sex, og mange andre vidunderlige ting, som gør at de kan føle sig respekterede og ligeværdige i forholdet?
 
Vi taler om forhold i en kultur hvor selv voksne kvinder, beviseligt i meget stor grad, bliver undertrykt og udsat for social kontrol og æresrelaterede konflikter og vold.
 
Men alt det ved du jo, du er en oplyst herre, men hvad er så dit problem? Hvorfor stikker det her helt af fra dig?
 
Kjeldahl talte også om at disse par ikke nødvendigvis er gift på papiret, men heller ikke det er nogen undskyldning.
 
For uanset om der ikke er papir på ægteskabet, så foregår det her fænomen stadigvæk, fordi imamer i de lande som pigerne kommer fra, og endda også i Danmark, kan finde på at vie barnebrude. Det at der ikke nødvendigvis er papir på forholdet, gør på ingen måde situationen mindre alvorlig.
 
Og anset hvem man er, skal man vel ikke have lov til at være gift, før man er 18 år? Eller taler du om en slags muslimsk dispensation for særligt modne muslimske barnebrude, i ægteskabet som institution? Husk nu at du er direktør for Børns Vilkår.
 
Vi skal vel ikke have indført parallelle retssamfund, vel?
 
Kjeldahl fik så trods alt også sagt at vi skal passe på pigen, og det var alligevel meget godt, når det egentligt er hans job at tage børnenes parti, for efter at vi evt., skiller parret ad, kan pigen blive udsat for æresrelateret vold.
 
Men selv denne pointe rundede han desværre af, på malplaceret vis, ved at sige at vi skal passe på med at vi ikke fører symbolpolitik.
 
Det var også besynderligt at Kjeldahl på intet tidpunkt nævnte at pigerne allerede i udgangspunktet, og altså ikke kun først bagefter, er udsat for et stort pres og social kontrol.
 
De her børn vil derudover opleve at være helt alene, uden noget netværk, i et helt nyt land, men heller ikke det var vigtigt nok for Børns Vilkår, til at direktøren satte et par ord på. Man skulle ellers tro at Børns Vilkår netop havde erfaring med både svigt af og overgreb på børn, som kunne komme de her piger til gavn.
 
Ingen skal komme og fortælle mig, at berøringsangsten ikke eksisterer i vores samfund, og at kulturrelativismen ikke stortrives.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.