Fortsæt til indhold
Kommentar

Danmark er ikke en arktisk stormagt, fordi vi hejser grønlandske flag én gang om året

Atomubåde, minestrygere, bombefly og raketanlæg. Putins oprustning i Arktis er svær at overse. Imens markerer Lars Løkke Rasmussen sin interesse i Arktis ved at overveje at hejse grønlandske flag én gang om året foran alle statslige institutioner alt imens Eskimologi-studiet på Københavns Universitet de facto lukker ned.

Dette er en kommentar: Jyllandsposten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Når man som jeg er stærk tilhænger af Rigsfællesskabet, er det selvfølgelig ganske sympatisk symbolpolitik med flagstængerne, som statsministeren her lægger op til. Jeg synes faktisk, at det er en rigtig god ide. Og det er kun glædeligt, at man i Danmark omsider for alvor er begyndt at rette blikket mod nord. Men der skal mere end flagstænger og bloktilskud til, for at man kan bryste sig af virkelig at være en arktisk stormagt.

Imens der internationalt raser et kapløb om at tilegne sig adgang til mest muligt af det arktiske område og dets mineraler og råstoffer, så må vi sikre, at Danmark indtager en stærk position. Danmark, Rusland og Canada har alle tre gjort krav på store områder af den arktiske havbund – en sag, der på ingen måde er afsluttet endnu. Det er afgørende for vores Arktiske fremtid, at Danmark tydeligt lægger sig i selen for at beskytte de danske interesser i Arktis, når vi lige nu er vidner til Ruslands oprustning.

Danmark skal vise større interesse og ansvarlighed for det Arktiske område, hvor vigtige naturområder og kulturer står foran store udfordringer, nu hvor klimaforandringerne for alvor ændrer Arktis og isen smelter med rekord hastighed. Men de mennesker der bor i Arktis skal også høres. Det er deres fremtid der er på spil.

Det er næsten blevet dansk tradition at underprioritere eller overse Arktis. Lene Espersen, der valgte at tage på badeferie i stedet for at tage til det arktiske udenrigsministermøde i 2010 er måske det mest kendte eksempel, men langt fra det eneste. Senest valgte Københavns Universitet de facto at lukke Eskimologi-studiet på grund af regeringens besparelser.

Nu ser det dog ud til at nye vinde blæser. Den danske udenrigspolitik er under omlægning og udenrigs-gransker Peter Taksøe-Jensen, der står i spidsen for arbejdet, har så småt løftet sløret for den udenrigspolitiske kurs, som han mener Danmark bør følge. Den indebærer bl.a. mere dansk engagement i Arktis. Og det er yderst positivt.

Men hvad skal Danmark i Arktis og med Arktis? Det skal regeringen gøre sig klart. Og så skal regeringen også huske på, at danske interesser og grønlandske interesser må være to sider af samme sag. Det er dog i langt de fleste tilfælde allerede sådan – så det er godt.

Det er ikke Danmark, der skal styre Grønlands udvikling, men Grønland selv. Men Danmark kan i højere grad bistå med investeringer, forskning, beredskab, overvågning etc. Men der er i Grønland også meget store økonomiske udfordringer, der skal håndteres.

Vi må og skal, som Danmark og det store rigsfællesskab, sætte solidt ind på at udviklingen i Arktis de kommende år sker på en bæredygtig måde, der tager hensyn til klima- og miljøsikkerheden og den vigtige natur som er helt unik på Arktis.

WWF Verdensnaturfonden arbejder hver dag for at bremse klimaforandringerne og for at bevare de naturområder, hvor der er størst mulighed for at bevare de unikke arter, der har sin gang i det kolde nord.

Vi arbejder f.eks. for at bevare The Last Ice Area, som er dét sted i Arktis, hvor den sidste is vil smelte. Det betyder, at vi beskytter det område i Arktis, der bevarer isen længst muligt. På den måde giver vi natur og dyrelivet et sidste åndehul mange år ud i fremtiden, hvor det desværre stadig ser ud til at isen alle andre steder i Arktis fortsætter med at smelte. Det kan være svært at gøre noget ved. Men vi kan sikre, at der er en bæredygtig plan for fremtiden. Og det er forhåbentlig det vi kommer til at se, når Taksøe-Jensen kommer med sit udspil i juni.