Med de rigtige prioriteringer kan vi købe hele verden
En kæmpe offentlig sektor, flygtningekrise, lave forsvarsbudgetter og en i forvejen tårnhøj skat. Hvilke knapper kan der skrues på, når nationalregnskabet skal gå op?
Dette er en kommentar: Jyllandsposten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Riget fattes penge, men det er ganske vist, at man let vil kunne skære på en hel række områder.
TV-monopolet lavede for nylig en dokumentarserie om spild af offentlige kroner, og vi hører jævnligt om frås og overforbrug, hvor der let kunne spares mange penge. Man bruger eksempelvis cirka 25 milliarder kroner om året på statslig styring og subsidiering af kultur.
Forleden kom det eksempelvis frem, at Finansministeriet har bedt alle statslige institutioner – lige fra uddannelsesinstitutioner til folkekirker - om at tælle deres flagstænger.
Det lyder næsten som en molbohistorie. Hvis der ikke er penge til at sænke skatten, er det fordi man prioriterer sådan i regeringen. Man prioriterer at bruge penge på at tælle flagstænger i stedet for at lade flere folk beholde flere af deres egne penge.
Mange politologer, som jeg selv, kender teorien om de knuste ruder. Man kan i denne resonere sig frem til, at det er samfundsøkonomisk fornuftigt at smadre vinduer, da det giver arbejde til glarmesteren, som derefter kan bruge indtjeningen hos bageren, der selv gør til frisøren og så videre. De dynamiske effekter er længe bevist, men at tro, at vandalisme er en samfundsøkonomisk gevinst, er en fejlslutning. Så skulle brande også være gode, fordi de jo giver arbejde til brandmændene.
Sandheden er nemlig, at vi ikke kan leve af at klippe hinanden. Derfor må vi vende hver 25-øre, som de siger i ”Far til fire”. Vi kan begynde med at fjerne alt slack.
Nu var rubrikken på dette blogindlæg en reference til Thor Petersen, men en mere rammende overskrift ville måske have været til hans statsminister:
Fra socialstat til minimalstat
Jeg mener i udgangspunktet, at vi bør barbere det offentlige ned til Kongehus, domstol, politi og militær (de to sidstnævnte bør dog have flere midler end i dag), sundhedsvæsen (inkl. privatisering af sygehuse og brugerbetaling på fx 100 kr. pr. besøg), uddannelse (inkl. privatiseringer af folkeskoler m.v., samt en mindre brugerbetaling til bøger, kopier etc.) og sidst men ikke mindst socialhjælp (En kontanthjælpslignende ydelse - gerne lavere - til de svageste/fattigste. Denne bør kun være højere for handicappede og lign.).
På denne måde burde vi kunne nærme os en skatteprocent, der ligger omkring alkoholprocenten på en god rødvin.
Sæt i værk!