Fortsæt til indhold
Kommentar

Sådan bliver Det Konservative Folkeparti igen størst i den borgerlige lejr

Hvis antallet af analyser, kommentarer, debatindlæg, blogindlæg og ytringer om et parti var equivalent med antallet af stemmer, så ville mit parti være Danmarks største.

Dette er en kommentar: Jyllandsposten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Men det er det ikke – det er nærmest omvendt proportionalt: Ud af fire parlamentariske niveauer er vi sågar mindst på ét – og desværre det vigtigste.

Der er skrevet mange kloge og endnu flere ukloge ord om mit parti i de seneste par år. Det er helt utroligt så mange, der interesserer sig for Det Konservative Folkeparti. Alt for mange har forsøgt sig som selvudnævnte spindoktorer og mange har fejlet.

Mange står og tisser op af det gamle hæderkronede parti for derefter at sige, at det lugter. Og en hel del af dem har ikke engang gjort sig umagen med selv at bidrage og hjælpe partiet. Det er en falsk omsorg.

Hvorfor melder I jer ikke ind, så alle jeres geniale tanker kan blive hørt i partiet?

Jeg indrømmer gerne, at jeg også har skrevet offentlige indlæg omkring kommunikationsudfordringer og politiske udspil fra Det Konservative Folkeparti. Men jeg har hundrede gange så ofte lagt mine tanker frem internt.

Et nyt parti?

Nu går rygterne så om, at tre personer, hvoraf den ene kommer fra Det Konservative Folkeparti er ved at etablere et nyt parti. Den ene stifter er dog allerede ude igen, men de to andre mener stadig, at de har et projekt sammen. De vil kopiere Liberal Alliances økonomiske politik og Dansk Folkepartis værdipolitik. Det kalder de så ViKonservative - uagtet at vikonservative.dk er ejet af en af mine partikollegaer, og uagtet at en kombination af et socialliberalt parti og et fremmedfjendsk socialdemokratisk parti aldrig bliver konservativt.

Bagmændene er da også helt ukendte i politisk sammenhæng. Kun den ene har været kandidat ved et enkelt valg, og fik mange af sine stemmer på baggrund af opbakningen fra netop det parti, som vedkommende nu har forladt – herunder en enorm opbakning fra den lokale konservative borgmester.

Senest har en af mine medbloggere, så spået at projektet kobles sammen med Dansk Samling, og så må jeg for alvor sige, at jeg ikke ser det som en trussel for mit parti. Det ligner mest af alt et lidt yderligtgående DF, der er meget langt fra at blive opstillingsberettiget.

National versus nationalist

Ovenstående er tæt forbundet med en stigende nationalisme i den konservative bevægelse. Jeg har skrevet mange blogindlæg om konservatismen, og anerkender til fulde støtten til en stærk nationalstat. Men der er forskel på at være national og nationalist. Jeg er det første, og Det Konservative Folkeparti har alle dage været det første.

Der findes ingen historisk argumentation for, at Det Konservative Folkeparti har været yderligtgående på denne front. Se på brødrene Møller i midten af 1900-tallet eller se på Schlüter i 80’erne. I al den tid jeg har været aktiv i Konservativ Ungdom og Det Konservative Folkeparti har de dominerende elementer i den konservative bevægelse været frihed og socialt ansvar.

A Little Less Conversation

Nok snak! Jeg kan sagtens komme med endnu et politisk manifest, som mit parti burde bakke op, eller analysere en række begivenheder og komme med en strategisk og operationel plan, men ”practice what you preach” – jeg vil hellere fortsætte min primære kamp for Det Konservative Folkeparti internt. Og så er det altid godt at huske på, at der er en grund til, at man har to ører og en mund. Og at man skal høre meget før ørene falder af, men knap så meget for øjnene falder i.

Politiske lommefilosofier og de bedrevidendes præsteskab er lidt som, når de fleste danske mænd sidder hjemme på sofaen under en landskamp og kloger sig. Alle mener, at de er klogere end landstræneren, men de fleste afholder sig dog fra at skrive offentlige debatindlæg om det.