Fortsæt til indhold
Kommentar

Meningsløse ministerpensioner

Reglerne for de danske politikeres løn, eftervederlag og pensioner skal ses grundigt efter i sømmene. Det er helt hul i hovedet, at man kan få 1,76 millioner kroner i eftervederlag for 93 dages arbejde - inklusiv ferie.

Dette er en kommentar: Jyllandsposten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Eksemplerne har været mange på politikernes gyldne håndtryk i form af eftervederlag og pensioner. Et af de klassiske eksempler er Jann Sjursen med ministerpension i mere end 20 år – på trods af, at han ikke engang er fyldt 55 år. Han stoppede som minister som 30 årig, og i 2014 fik eksempelvis 90.297,96 kr. i ministerpension.

I den seneste tid har vi først oplevet eksempelvis Mogens Lykketoft, der får fuld ministerpension oven i lønnen fra jobbet som formand for FN’s Generalforsamling, og ikke mindst Jonas Dahl og Carl Holst, der kun var ministre i henholdsvis 43 og 93 dage og alligevel får skyhøje eftervederlag.

Systemet er problemet

Carl Holst har været meget i vælten – og dette indlæg er ikke skrevet for at træde på en mand, der ligger ned. Jeg forholder mig kun til de regler, som findes, og min hovedpointen er, som jeg tidligere skrevet, at systemet er forkert opbygget - ikke at de, der benytter sig heraf, gør noget forkert.

Lad os tage eksempet Carl Holst. Han var forsvarsminister i 93 dage og får efter sin afgang 1.764.000 kr. i eftervederlag. Det svarer til 18.967,74 kroner pr. dag han var minister.

Samme beløb svarer til knap otte års løn for en pædagogmedhjælper. En nyuddannet pædagogmedhjælper tjener nemlig 233.766 kr. om året (uden pension), hvilket giver 1,87 millioner kroner på otte år.

Der skal ses på reglerne

Man har allerede ændret lidt på de regler, som jeg eksemplificerede øverst i dette indlæg, og politikerne har også nedsat en vederlagskommission, som skal se på løn, tillæg, pension og andre goder til politikere på fuld tid. Det vil sige ministre, folketingsmedlemmer, borgmestre og regionsformænd.

Kommissionen skal færdiggøre sit arbejde inden udgangen af 2015 med henblik på, at eventuelle ændringer for borgmestre og regionsrådsformænd kan vedtages i god tid inden de kommunale og regionale valg i 2017 og få virkning pr. 1. januar 2018.

Ét års arbejde som minister giver skatteyderbetalt ministerpension (80.000 kroner årligt) fra efterlønsalderen og resten af livet, mens andre politikere kan få op til 619.822 kroner i samlet politikerpension. Ministre kan hæve løn og pension samtidig – fra efterlønsalderen. Dermed kan tidligere ministre få udbetalt deres ministerpension selvom de fx fortsat hæver løn fra Folketinget.

Politikerne har ret til pension flere år før almindelige lønmodtagere, nemlig fra efterlønsalderen. I dag får de allerede udbetalt deres politikerpension fra de fylder 61 år.

I mine øjne er der behov for en grundig gennemgang af disse regler, således at politikerne ikke forgylder sig selv.