Inger Støjberg er eksklusionsminister og ikke integrationsminister

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Det gør ondt helt ned i maven, hvis vores ellers solidariske og fællesskabsorienterede land, skal til både at fordømme og forsømme mennesker i deres livs sværeste stund. Jeg bliver reelt vred over, at Inger Støjberg og Venstre overhovedet kan foreslå, at der skal indrykkes avisannoncer, der tjener det usympatiske formål at skræmme mennesker væk fra Danmark.

Skræmme mennesker væk, fordi man langt ind i Venstre og Dansk Folkeparti ikke nærer den mindste tiltro til det bedste i folk. Fordi man ønsker at holde folk væk og derfor med store versaler i blæk vil fortælle dem, at de ikke er velkomne i vores privilegerede land.

Jeg tager mig til maven, men egentlig også til hovedet. For udover, at det er usympatisk, så er det jo også det rene idioti. For hvem tror på, at sådanne annoncer har en virkning? Hvem tror på, at en familie på flugt med et spædbarn på armen, hvor kugleregnen er hverdagskost, vil sidde og skelne til Inger Støjbergs annoncer?

Det eneste formål, som de annoncer tjener, det er at udstille Danmark som et uhæderligt land. Det eneste de vil bidrage til, det er at give vores land et dårligt omdømme. Og det eneste det kommer til at betyde for integrationen i Danmark, er endnu større kløfter mellem mennesker.

Jeg græmmes ved Inger Støjbergs ekskluderende definition af danskheden og Danmark. Inger Støjberg står for den ultimative polarisering, hvor ”hendes Danmark” symboliserer det gode og alt andet det onde. Hendes retorik er gennemsyret af, at man skal knæle for danskheden og udvise livslang taknemmelighed, velvidende, at man aldrig nogensinde bliver helt accepteret.

Inger Støjbergs verdensbillede er skræmmende, fordi det er så virkelighedsfjernt. For eksempel ideen om, at man ved at gøre folk fattigere kan integrere dem bedre. At en lav integrationsydelse får folk til at tale flydende dansk, smide tørklædet og komme i arbejde.

Og at det er faktuelt belyst, at en lav integrationsydelse, hverken afholder flygtninge fra at komme til Danmark eller styrker integrationen generelt, det er hun hel køligt ligeglad med.

Men endnu mere skræmmende er det, at jeg reelt er i tvivl om hun selv tror på den virker, som hun usagligt påstår, eller om hun i virkeligheden bruger tomme argumenter, fordi hun dybest set bare ønsker at sætte stolen for døren for de mennesker, som er flygtet hertil. Hvad end forklaringen måtte være, så er det lige usympatisk.

Samtidig er ydelsen et af de bedste beviser på, at Inger Støjberg nærmere er eksklusionsminister end integrationsminister. For hvem forestiller sig, at i takt med at man gør folk fattigere, at de så kommer nærmere det danske fællesskab? Hvis man ikke har råd til at deltage i det demokratiske foreningsliv, hvis man ikke har råd til at tage bussen og komme ud i det offentlige rum, hvordan skal man så blive bedre integreret? Hvis man ikke får mulighed for at opleve sproget, værdierne og kulturen, hvordan skal man så blive integreret?

Det står klart, at Inger Støjberg bedre mestrer at ekskludere end at integrere, selvom hendes job som integrationsminister er det sidste.

Mit budskab til Inger Støjberg og andre ligesindede er: Hvis I virkelig vil gøre noget godt for integrationen i Danmark, så start med at tale pænt om folk. Start med at tro på det bedste i dem. Invester i mennesker, i deres uddannelse og bolig, giv dem mulighed for at deltage i foreningslivet og giv dem muligheden for at møde det danske sprog og kultur. Og ræk hånden ud over landegrænsen til de mennesker, der uforskyldt er ramt af krig, forfølgelse og ødelæggelse. Vis dem, at vi i Danmark har storsind og overskud nok til at tage ansvar. Vis dem, at de danske værdier først og fremmest handler om medmenneskelighed, respekt og tolerance. Vis dem et Danmark, hvor alle får en chance.