Fortsæt til indhold
Kommentar

Stine Bosse som politisk møbel

Det er fingernemt at mene noget. Det er pinligt, når man mener noget uden at vide gnist om virkeligheden.

Dette er en kommentar: Jyllandsposten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Stine Bosse kender vi nok alle sammen. De ved nok, hende med den hastige opstigning til erhvervslivets top. Og så alligevel hende – eller måske netop derfor? – der ikke aner, hvad hun udtaler sig om.

Nu udtaler Stine Bosse sig så med stor bramfrihed og endnu større ukundskab til politiko.dk om et af tidens varmeste emner. Den dygtige journalist spørger udmærket til erhvervslivets behov for syrere og eritreanere. Læs Stine Bosses henrivende svar her:

”Der kan sagtens være mennesker blandt de syriske flygtninge, der fint kan indgå på danske arbejdspladser. Der er ikke mig bekendt nogen, der har sagt, at vi slet ikke kan bruge dem. Vi er et land, der skal søge, sammen med resten af EU, at løse det her problem ordentligt og anstændigt. Og det er det, jeg er meget overbevist om, at store dele af erhvervslivet siger”.

Er det ikke en fest at lytte til en sværvægter inden for dansk erhvervsliv, der blamerer sig så voldsomt? Er det ikke en rejse værd at være vidne til en sådan komprimeret uforstand fra en repræsentant, der i sin selvgodhed tror at være nationens vidne?

Stine Bosse går til debatten med alt, hvad hun har, det skal lades hende. At Stine Bosses duggede ruder kun vidner om uendelig tomhed, synes på ingen måde at tynge hende. Stine Bosse er blank, hvad angår kendskab til indvandrere og flygtninges uddannelses- og beskæftigelsesfrekvens. Hvad rager det Stine Bosse, at den milliardtunge byrde belastes af en yderligere dødvægt?

Tilbage står Stine Bosse som den rene, den uskyldige. Men måske snarere som den pinlige frøken, der troede, at hun vidste noget om virkeligheden, men når alt kom til alt, stod mentalt afklædt tilbage, som et sølle fugleskræmsel, som beviset på dengang, hvor alskens tåbeligheder stadig blev taget for gode varer.

Det bliver de ikke længere, men Stine Bosse indbilder sig fortsat noget andet.

P.S. Jeg har til ulidelighed dokumenteret, hvorfor tilhængere af masseindvandring af asylsøgere må være økonomiske vanvidsmennesker, når de advokerer for deres ansvarsløse politik, senest i indlægget lige før dette, "Jes Stein Pedersens tanker".