Frihed vil give liste C fremgang
Mit parti er i krise på det værst tænkelige tidspunkt, men løsningen, og dermed fremgangen, er måske rundt om hjørnet. Mere frihed til danskerne.
Dette er en kommentar: Jyllandsposten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
I forlængelse af mit blogindlæg fra i går om, hvordan Danmark skal udvikle sig, så vil jeg i dette indlæg komme med nogle konservative visioner. Jeg fremlagde forleden en række mere ideologiske visioner i et konservativt tidsskrift og nu vil jeg beskrive, hvordan Det Konservative Folkeparti, skal sætte en klar værdipolitisk dagsorden.
Ikke en dagsorden, der omhandler folks etnicitet eller religiøse overbevisning - eller for så vidt fraværet af sådan. Den skal ikke omhandle, hvordan folk vælger at indrette deres liv, alene eller i et fællesskab, og den skal slet ikke omhandle vores privatsfære.
Kort sagt, der skal være grænser for politik. Jeg forlanger, at der skal være fredhellige områder, som politikere ikke må blande sig i, men hvor vi samtidig har en samfundsramme, hvor vi behandler vores medmennesker ordentligt; vi tager hensyn, vi hjælper, vi bidrager og vi klarer os selv.
Frihed under ansvar betyder for mig, at frihedens grænse går dertil, hvor mine medmenneskers privatsfære begynder. Mit ansvar omhandler ikke blot nulevende, men også de kommende generationer. Noget den nuværende socialistiske regering er imod. Jeg vil gerne kunne opleve, at se mine børn i øjnene med den viden, at jeg ikke har tyvstjålet deres fremtid.
Den store forskel på den nuværende regering og mig er, at de er socialister. Socialister for hvem vi alle tilhører staten. Dette giver sig bedst udtryk ved, at de mener at alt, hvad du og jeg skaber, tilhører staten. Det vil sige, der er ingen øvre grænse for, hvad du og jeg skal levere i skatter, da vi ikke er mennesker, men blot betragtes som møtrikker i en stor maskine.
Jeg mener derimod, at alt hvad vi skaber af værdi, tilhører os selv, hvorefter staten kan bestemme at tilbageholde en procentdel til den fælles kasse.
Helle Thornings ”Det Danmark, du kender” er en socialistisk omfordelingsstat. Det eneste hun og hendes kammerater nogensinde har skabt, er mere frihedsberøvelse og ufrihed, hvor flittige og dygtige mennesker bliver gjort til en skatteslavehær, hvis eneste eksistensberettigelse er at finansiere den vanvittige tanke, at statens overforbrug ikke er underlagt de almindelige økonomiske sammenhænge.
Her stopper ansvarsløsheden ikke. Da der aldrig er nok penge i kassen, til at bestikke vælgerne, optager man lån, som vil ramme de næste generationer hårdt og brutalt. Gældsfængsler er afskaffet privatretligt, men eksisterer i bedste velgående på statsligt niveau.
Det er ganske bemærkelsesværdigt, at socialdemokraterne og deres medløbere finder det helt i orden, at deres nuværende overforbrug holder de kommende generationer i et økonomisk jerngreb. Jeg mener, det er inhumant, og vi vælgere skal stoppe denne galskab.
Det konservative projekt omhandler derfor, at hver generation betaler for sine egne beslutninger, hvorfor hver generation ikke kan få mere, end den har betalt til.
Når vi i valgkampen får gjort opmærksom på dette, så vil resultaterne kunne ses positivt i målingerne. Vi er Danmarks borgerlige parti – og nu skal vores seje kandidater og kampagnefolk vise det.
Det er tvingende nødvendigt, at vi tager et opgør med den førte konsensuspolitik i Folketinget, da samfundet og omverden ændrer sig hurtigere end lovgivningen kan følge med. Det giver simpelthen ingen mening, at vi er underlagt beslutninger foretaget for årtier siden, besluttet i en verden, der ikke længere eksisterer.
Fremtiden er konservativ, hvis vælgerne vil have mere frihed.