Er Thorning til salg for højestbydende?
Danmarks statsminister - og mange andre politikere - er i lommen på vælgerne, og fremsætter det ene løfte efter det andet. Vi danskere skal alle på overførselsafvænning.
Dette er en kommentar: Jyllandsposten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Danmark har et velfærdsindustrielt kompleks, hvor alt omhandler taburetter og næste valg. Et kompleks, der betyder, at vi politikkere i gennemsnit kun tænker 2,5 år frem ad gangen.
I de kommende indlæg vil jeg berøre dette område i håb om, vi i fællesskab - læserne og jeg, kan sparke noget langsigtet fornuft ind i dansk politik - lokalt som nationalt.
Hvad mener jeg med det? Er det kun de politisk valgte og håbefulde opstillede - som mig selv, der er underlagt dette paradigme, eller er det os alle?
Jeg ser klare kendetegn på, at Helle Thornings "Det Danmark du kender", handler kortsigtet og hensynsløst på bekostning af de næste generationer, at regeringen er i lommen på en stærk lobbygruppe af offentligt ansatte og store grupper af vælgere, der bliver købt og betalt, når de stemmer på den "røde blok" af kommunister, socialister og måske sågar alternative cirkuspolitikere.
Jeg taler ikke om, vi ikke skal hjælpe, hvor der er et akut behov. Det, der ryster mig, er at den fuldstændige egocentriske galskab har taget over. De sidste dages politisk hellige bruger flotte floskler om hensynet til de svage, A- og B-hold, rendestensdød, for få offentlige hænder og tiggere i øst og vest. Højst råber den gruppe, hvis daglige indkomst er 100 % afhængig af det velfærdsindustrielle kompleks.
Jeg mener ikke, at denne gruppe er fuldtud bevidste om, hvad deres krav og ønsker betyder for deres egne børn og børnebørn. Hvorfor skulle de da også tænke på dem, når al politik omhandler nuet og næste lønudbetaling?
Heller ikke ved dette valg går man i små sko. Der bliver lovet guld og grønne skove, fiflet med statens gigantgæld og indoktrineret for fuld hammer.
Der bliver lovet flere investeringer i verdens største offentlige sektor, og fremtidens velfærd blev høstet på en nat, da de røde smadrede pensionssystemet. Til sidst, men ikke mindst, bliver vælgerne bildt ind, at ingen af disse kortsigtede og tåbelige valg har nogle konsekvenser - for det hele er jo gratis.
Godt så!
Gratis betyder, det ikke koster noget, ikke har nogle omkostninger, og der ikke er en regning, der skal betales for det nuværende overforbrug.
Jamen, hvis vores valg af offentlige forkælelser ikke har nogle omkostninger, vil jeg gerne udbede mig et svar på, hvad alle skatter, afgifter, gebyrer, bøder, kommunale og statslige lån og hvad disse indkradserier ellers har af navn bliver brugt til?
Jeg tror, vi alle kan være enige om at bilde vælgerne ind det offentlige er gratis, i heldigste fald blot er et forsøg på at manipulere og i værste fald det største socialistiske bedrag, vi endnu har set.
Dette er ikke en leg med ord, men jeg ønsker at påpege, at al værdidebat begynder med ords definition. Økonomi er ren moral og afledt af netop etik, som er basis for enhver værdidebat.
Jeg ønsker, at vi får sat ægte ansvar på dagsordenen. Ansvar for den fortsatte forretnings beståen. Jeg vil ikke have Helle Thornings "Det Danmark du kender", men et Danmark, hvor vores børn og børnebørn kan tage deres egne beslutninger. Et Danmark, hvor økonomiske beslutninger omhandler moral, og hvor vi tager ansvar for det, vi har modtaget, og efterlader mere end vi fik.
Det skal gøres klart for alle, at der er forskel på rettigheder og statslige privilegier. Rettigheder vedrører ens egen person. Statsligt uddelte privilegier tager fra dine medmennesker - nulevende som ufødte.
Jeg ønsker, at Det Konservative Folkeparti skal indlede en afsocialisme-isering af danskerne og gøre det klart for alle, at hver gang man beder om en krone fra det offentlige fjerner man muligheder for vores næste generationer. Du og jeg skal på overførelsesafvænning.