Yes! Jyderne kommer
Og de danske mestre fra FC Midtjylland ser ud, som om de er kommet for at blive i toppen af dansk fodbold.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Først AaB, nu FC Midtjylland. Den københavnske dominans i dansk fodbold er udfordret, jyderne kommer, og for dansk fodbold kan man håbe, at de er kommet for at blive.
Med 0-0 i Slagelse kunne FC Midtjylland torsdag aften konfirmere deres ”dåb” og navngivning som dansk mester, der i praksis foregik i søndags med 2-0 sejren over FC København. Mon ikke…