Det Konservative Folkeparti ligger til højre
Vil man til det kommende valg stemme på et konservativt parti, så er liste C den eneste mulighed. Søren Pape har netop trukket linjerne op, og placeret Det Konservative Folkeparti som et frihedsorienteret parti til højre for Venstre.
Dette er en kommentar: Jyllandsposten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
”Konservative er i gang med et helt naturligt stille ryk. Vi er et parti, der ligger til højre for Venstre både på økonomi- og værdipolitikken. Det er et skridt til højre. Det er der, vi skal hen, og det er der, jeg er politisk,” forklarede min partiformand forleden – og jeg er helt enig.
Vi er et højreorienteret parti, der på den økonomiske side vil have en mindre stat og en lavere skat, og på den værdipolitiske side vil have et stærkere forsvar og hårdere straffe. Dermed adskiller vi os fra alle de øvrige borgerlige partier.
Vi har i øvrigt et lignende historisk ophav i Det Konservative Folkeparti. Mange gode kræfter har igennem tiden holdt denne fane højt – her tænker jeg ikke mindst på Landsretssagfører Kristian Mogensens, der med sine 11 bemærkninger lagde et stærkt konservativt grundlag for den politiske kurs. Og modsat Søren Pind, der med sine ti liberale teser satte fokus på et realpolitisk kursskifte i Venstre, så er dette nærmere en definition af grundholdingen i mit parti – af samme grund fortjener de et genoptryk:
Bemærkninger af Landsretssagfører Kristian Mogensen på Det konservative Folkepartis hovedbestyrelsesmøde på ”Rolighed” den 5. januar 1974
”I debatten er jeg blevet bedt om at definere, hvad jeg lægger i begrebet ”en konservativ grundholdning”, hvorudfra vor politik bør føres, og jeg skal gerne gøre et forsøg på, om jeg kan gøre det kort:
1: Vi må bekæmpe de patentreformatorer, som plager landet med deres evige trang til at lave om på alt muligt. Vort udgangspunkt må være, at når en samfundsindretning har virket godt og længe, er dette et argument for at bevare den og ikke for at afskaffe den. Selvfølgelig skal vi være med til at lave forandringer, og vi har selv adskillige at foreslå. Men betingelsen for at støtte en forandring må være, at det er en forandring til det bedre.
2: Der må føres en politik til støtte for de flittige og stræbsomme, som trækker læsset, men som for tiden nærmest må føle sig til grin, og som idelig mistænkeliggøres eller bliver misundt, hvis de får nogen fordel ud af deres indsats. Vi må fremme forståelsen for, at det først og fremmest er folks egen indsats, som skaber tryghed og gode kår; det er ikke de værdifuldeste samfundsborgere, som forlanger, at de stegte duer af sig selv skal komme flyvende ind i munden på dem, og som samtidig har travlt med at føre misundeligt kontrol med, om der kommer flere stegte duer til naboen.
3: Vi må støtte de frie erhverv, hvis indsats er grundlaget for samfundets velstand. Både de store virksomheder og de små (den enkelte handlende eller håndværker) skal have lov til at være her uden idelig at blive generet af samfundet.
4: Vi må bekæmpe klassepolitik og skabe forståelse for, at når vi f.eks. vil fremme industriens interesser, tænker vi ikke blot og ikke først og fremmest på industriens ejere, men på alle, som er beskæftiget i industrien, og som til syvende og sidst har fælles interesser.
5: Vi må til det yderste bekæmpe den lammende skatteplyndring, som er slået igennem i de senere år, ikke mindst på grund af overhåndtagende offentligt frådseri.
6: Vi må effektivt bekæmpe det tiltagende statsdirigereri og skrankepaveri, som irriterer os alle.
7: Vi vil føre en ansvarlig og human socialpolitik, men afskaffe den bestikkelses- og fordelingspolitik, som samfundets socialpolitik efterhånden har udviklet sig til.
8: Vi må værne om retsbevidstheden, og på ny sætte det gamle ord om, at lov er lov og lov skal holdes, i højsædet. Man må holde op med idelig at lave om på love og andre offentlige forskrifter, så efterhånden ingen kan finde ud af, hvad der er gældende ret. Man må også holde op med at lefle for bevidste lovbrydere. Når det f.eks. kaldes miljøskabende, at man i ”Christiania” og andre ”alternative samfund” åbenlyst sætter sig ud over gældende regler og bestemmelser, er det at gøre nar ad de folk, der endnu søger at skabe miljø hjemme eller på deres arbejdsplads inden for rammerne af gældende lov og ret.
9: Vi må have mod til at bekæmpe de højtråbende mindretal, som har travlt med at nedbryde almindelig moral og anstændighed.
10: Vi må føre en skolepolitik, der respekterer forældrenes ret til at opdrage deres børn. Det er ikke skolens fornemmeste opgave at præge børnenes livssyn og karakter, og vi vil ikke lade pædagoger og psykologer bemægtige sig denne opgave. Derimod er det skolens opgave at bibringe børnene kundskaber, og det er børnene, der senere må betale prisen, hvis skolen forsømmer opgaven. – Man må i skolepolitikken holde op med de håbløse forsøg på at bortforklare eller tilsløre den kendsgerning, at menneskene er født med forskellige evner og anlæg.
11: Sidst, men ikke mindst, må vi stå vagt om landets forsvar.
Der kunne naturligvis tilføjes mange andre punkter, men dem, jeg har nævnt, anser jeg for at være de vigtigste, når man kort skal beskrive, hvad det i den aktuelle situation vil sige at føre konservativ politik.
Vi må have mod til at vedkende os en konservativ politik efter disse retningslinjer. Hvis nogen vil kalde mig reaktionær, fordi jeg forfægter de synspunkter, jeg har nævnt, kan de jo gøre det – men så er der meget, der tyder på at vi ikke hører hjemme i samme parti.”