Fortsæt til indhold
Kommentar

Nej til huslejeregulering

En aftale bør være en aftale – og derfor er det en uskik, at staten går ind og overruler frivillige lejekontrakter. Sæt markedet fri og lad os få reelle priser på boligområdet.

Dette er en kommentar: Jyllandsposten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Når man køber en vare i en butik, så er avancen meget varierende fra produkt til produkt. Men her går staten ikke ind og opsætter regler for hvad prisen i deres øjne burde være for hvert enkelt produkt. Som forbruger har man mulighed for at handle i butikker med forskellige produkter og forskellige avancer – og man bestemmer selv, hvad man køber. Og når købet er indgået, så har man de facto lavet en kontrakt med forhandleren, hvori man godtager den angivne pris og indregnede avance. Ellers havde man nok ikke købt varen – eller måske købt den et andet sted.

Tilsvarende når man forhandler om en bil hos en bilforhandler eller en antikvitet hos en stadeholder på et loppemarked, så er prisen den, som man i fællesskab kan blive enige om. Finder kunden den for dyr sker handlen ikke. Finder sælger, at kunden ikke vil betale nok, så finder handlen heller ikke sted.

Sådanne markedsmekanismer har altid fungeret. Prisen afgøres af udbud og efterspørgsel – og det står enhver frit for at sælge eller købe, som du ønsker – helt uden statslig indblanding.

Men på boligområdet fungerer det ikke sådan. Her er en meget stram huslejeregulering, hvor markedet er sat ud af spil. Lejere og udlejere er blevet passive tilskuere til boligmarkedet, og kan uagtet intern enighed ikke indgå gældende kontrakter uden mulighed for ekstern godkendelse.

Eller det vil sige, at det kommer an på om huslejereguleringen gælder. Nogle bor i billige boliger, hvor man simpelthen betaler en alt for lav pris, der holdes kunstigt nede regulativt blandt andet grundet boligens alder og type, mens andres husleje ender tårnhøjt, da boligen er nyere og ikke omfattet af samme lovgivning.

Hvis boligmarkedet blev sat frit ville huslejepriserne være mere stabile, sammenlignelige og retfærdige – og man ville kunne indgå aftaler uden frygt for omgørelser efterfølgende.

Sæt boligmarkedet fri, så udlejere og lejere kan blive herre i eget hus.