Kong Henrik
Der er i disse dage meget polemik omkring Prins Henriks titel. Jeg støtter, at han bliver konge.
Dette er en kommentar: Jyllandsposten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Nogle læsere husker måske folkeafstemningen om tronfølgeloven, der blev afholdt sammen med det forrige valg til Europaparlamentet den 7. juni 2009. Det var den valgkamp, hvor staten selv gik ind og lavede en kampagnefilm, der anbefalede danskerne at stemme ja.
Det man dengang stemte om var ligestilling i Kongehuset i form af, at tronen skal overgå til den afdøde regents førstefødte uanset køn. Jeg havde fornøjelsen af – qua min daværende position som landsformand for Konservativ Ungdom - at være spydspids for nej-kampagnen. Her er nogle af mine argumenter og citater fra dengang:
- Berlingske Tidende: ”Det giver ikke mening at putte moderne normer ind i et kongehus. Der må være et sted, hvor logikken hører op, og traditionerne og værdierne tager over. Jeg har heller ikke lyst til at møde dronning Margrethe nede i køen i Netto og har ikke noget imod, at hun er ophøjet"
- Information: ”Hele tanken bag monarkiet er et udtryk for særstilling, og derfor giver det ikke mening, at tale om ligestilling internt i den royale familie. En total ligestilling til tronen, vil nærme sig en republik, og derfor er dette et lille skridt væk fra en gammel tradition”
- Ekstra Bladet: ”Ligestillingen i Danmark har gennemgået en hastig og glædelig udvikling i de seneste 150 år. Der er stadig mål at nå mod ligestilling, men Kongehuset bør ikke være et af dem. Ligeså vigtig som kampen for ligestilling er nemlig de historiske værdier, som vi kan hænge vores danske arv op på”
Jeg optrådte i flere hundrede avisartikler, i radioen og i TV-debatter (se f.eks. min intense debat med Zenia Stampe fra Det Radikale Venstre her) og i flere af dem argumenterede jeg a la det fremgår af nedenstående udsnit af en historie, der var i Århus (og ja, Århus staves med Å og ikke med Aa) Stiftstidende:
”Han (Læs: forfatteren til denne blog) mener, at en logisk konsekvens, hvis valgresultatet ender med at skabe ligestilling i kongehuset, er, at Prins Henrik bliver til Kong Henrik.
»Og det er ikke en kritik af Kong Henrik,« understreger Rune Kristensen, der erklærer sig som »supertilhænger af monarkiet«.”
Dermed til min pointe…
Prins Henrik fremsatte på et pressemøde for nylig ønske om, at blive tituleret Kong Henrik – eller kongegemal. Dette forslag støtter jeg.
Det vil, som beskrevet ovenfor, været helt i tråd med udviklingen af monarkiet, men også en stor gevinst for Danmark.
Vi vil kunne bruge Kong Henrik endnu mere som ambassadør for Danmark. Og hvilken ambassadør: Han er charmerende, begavet og meget talentfuld.
Jeg er en kæmpe fan: En ægte herre. En levemand. En poet.
Han kokkererer og han producerer vin (som efter min smag er blevet rigtig god med årene). Han tør bryde normer og tør klæde sig, som han har lyst.
Og så er han humoristisk.
Han er en god støtte og en stærk sparringspartner for Hendes Majestæt Dronningen, og han burde være Konge af Danmark. Dronningen er fortsat majestæt, mens prinsgemalens titel blot ændres.