Jeg er JP
Jeg er stolt over at være blogger på Jyllands-Posten. Avisen er symbolet på en af vore demokratiske rettigheder: ytringsfrihed. Og der er mere end nogensinde før behov for at værne om vores danske værdier.
Dette er en kommentar: Jyllandsposten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
I dag kl. 14:00 er der en støtteaktion til Jyllands-Posten – blandt andet for at have trykt Muhammedtegningerne i 2005. Aktionen hedder ”Jeg er JP” og arrangeres af Kulturmagasinet DOXA. Jeg kan desværre ikke selv deltage grundet kundemøder på jobbet (det kommer trods alt i første række), men jeg opfordrer da alle til at tage forbi og give avisen opbakning. Min tidligere chef Naser Khader er blandt de tilmeldte.
Først blev muren væltet, nu handler det om at rejse en ny…
I mange årtier var det en konservativ kamp at kæmpe mod kommunismens fremmarch. I 70’erne lavede mange forskellige venstreorienterede grupperinger våbentræning – og nogle sågar terrorangreb. Jeg ser mange ligheder med situationen i dag. Personer med hang til det totalitære og med naiv tro på en ideologi truer igen vores (ytrings)frihed.
Ytringsfriheden er ukrænkelig og denne skal vi værne om. Men det skal ske uden at vi indskrænker de frihedsrettigheder, som vi selv kæmper for ude i verden.
Demokrati er både dialog og argumenter, ligesom demokrati er åndsfrihed og ytringsfrihed. Som Evelyn Beatrice Hall udtrykte det i ”The Friends of Voltaire": ”Jeg er uenig i alt du siger, men vil til min død forsvare din ret til at udtrykke det”.
Vesten gav ytringsfriheden tilbage til befolkningen i Tyskland efter anden verdenskrig, i Østeuropa i slutningen af forrige århundrede ved Murens fald og senest i Afghanistan og Irak. Befrielsen af disse folk har kostet liv og penge, men det skete i frihedens, demokratiets og ytringsfrihedens navn.
Men alt imens vi kæmper for ytringsfrihed ude i verden, så indskrænkes selvsamme herhjemme med racismeparagraffen og blasfemiparagraffen.
Tænk nu hvis alle aviser trykte Muhammedtegninger – hvilke oplagte terrormål var der så i den branche? Og tænk hvis alle de, der har brugt ”Je suis Charlie”-logoet rent faktisk havde samme mod som personerne bag satiremagasinet.
Du må gøre grin med (og tegne) hvem du har lyst til!
I Danmark er vi vant til ironi, sarkasme og drillerier. Det er en del af vores kultur ikke at lade regler begrænse vores ytringer.
Ja, jeg ville da blive ked af at se provokerende tegninger af Jesus, og jeg har da også rynket på brynet af illustrationer, som grænser til majestætsfornærmelse. Men det lever jeg fint med – for jeg siger sikkert også noget, der får brynene til at løfte sig engang imellem.
Jeg har selv oplevet at blive truet til tavshed, da en større flok autonome havde truet et debatmøde, som jeg skulle deltage i. Arrangørerne valgte sikkerheden for organisationens medlemmer fremfor at statuere et eksempel – nøjagtig som JP denne gang ikke har valgt at genoptrykke tegningerne. Jeg forstår det så udmærket – andre må også støtte op, så det ikke kun er de få, der står alene. Det er ikke altid de samme, der skal stå for skud. Og fordi man har retten og muligheden betyder det ikke, at man skal gøre det for enhver pris.
Som en lille regibemærkning, så var jeg til bloggermøde på Jyllands-Posten i går aftes. Her fik vi præsentere nogle af de kommende tiltag her på siden (glæd jer!) og fik socialiseret lidt på tværs af blogsiderne. På trods af uenigheder, så sker det også ofte, at jeg finder indlæg af andre skribenter, som jeg er ganske enig i - se eksempelvis Rune Selsings indlæg fra i går.