Hvorfor interesserer de elitære sig for bonderøvene?

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Her på siden findes 25 bloggere. To af de mest læste hedder Rune. Vi har begge en fortid i ungdomspolitik, og vi er begge højreorienterede, men herfra skilles vejene.

I et temmelig kort blogindlæg sammenkobler Rune Selsing tolerance med naivitet. Hvis man ikke kan følge hans forstokkede tilgang til kultur, så er man faktisk ubegavet fremgår det. Og hvis man ikke frygter det fremmede, så er man pludselig ubevist om sin egen kultur.

Rune Selsing er tilsyneladende blevet forarget over mit seneste indlæg, og måske provokeret af vores uenighed omkring Søren Pape Poulsens kompetencer.

Han kalder mig en bonderøv, der ikke kender sin identitet. Jeg citerer: ”I sin iver for at lægge afstand til sit ophav ender han, den svage provinsialist, med at hylde de mest gennemjokkede klicheer om åbenhed og tolerance. Han køber hele pakken – for ingen skal tro, at han er sådan en beskidt rådden-banan-type, der sidder hjemme i lædersofaen og ikke ved, hvor Myanmar ligger.”

Jeg får helt lyst til at spille Trivial Pursuit med ham for lige at sætte tingene på plads. Og så alligevel ikke. Foragten for ”provinsen” gennemsyrer indlægget, så en aften med en lollik som jeg, huer nok ikke Rune Selsing, der selv oprindeligt kommer fra den kulturelle ”højborg” Roskilde.

Jeg er stolt af min baggrund

Jeg ved ikke, hvorfor Rune Selsing mistænker mig for at være flov over at være fra Sydhavsøerne. Det er jeg ingenlunde. Jeg har ofte blogget om mit ophav. Jeg er opvokset i en sund kernefamilie med stærke værdier og solide bånd, og at blive kaldt bonderøv kan jeg såmænd godt tage på mig uden gener. Men at blive kaldt liberal – det er en helt anden sag. Her går Hr. Selsing over stregen. Jeg har skrevet de første 10 blogindlæg om forskellene på liberalkonservatismen og liberalismen.

Kun de færreste venstre-bønder (I hvis ungdomsorganisation Rune Selsing havde sin politiske opvækst) ville formentlig karakterisere mig som en bonderøv, selvom min familie i generationer ejede Skaløgård på Skalø. Og slet ikke da man på gården havde tjenestefolk og det hele. Jeg har dog stadigvæk de gamle kornregnskaber liggende derhjemme og sort/hvid billeder af familiens bil og udlandsrejser. Helt umoderne og udannede var man nemlig ikke på Lolland-Falster dengang. Det er man heller ikke i dag, for man kan nemlig sagtens være oplyst og liberalkonservativ, selvom man er opvokset på Vestlolland.

Rune Selsings politiske kovending

Måske Rune Selsing husker sin tid som ung og liberal forsvarer af Hizb ut-Tahrirs rettigheder? Dette er ganske interessant, når man ser på Rune Selsings nuværende politiske ståsted:

”Venstres Ungdom (VU) i Roskilde Amt kræver, at regeringen sætter ind over for Politiets Efterretnings Tjenestes (PET) overvågning af den muslimske organisation Hizb-ut-Tahrir.

Amtsformand i VU Rune Toftegaard Selsing betegner det som "fundamentalt forkert", at PET uden videre kan overvåge lovlige organisationer.

- Ikke nok med, at det er fuldstændig uacceptabelt, så er det også en krænkelse af borgernes personlige frihed, siger Rune Toftegaard Selsing til Dagbladet i Roskilde.”

Måske bliver næste Rune Selsing-indlæg om, hvor udannet han selv var, da han var en ung frihedsorienteret liberalist?

Andre reaktioner

Af andre farverige reaktioner på mit blogindlæg kan nævnes Uriasposten, der som så ofte før citerer og markerer enkeltudsagn fra min blog og udlægger det som verdens undergang. Denne gang mener de, at mit indlæg er et dødskys til mit parti. Dette er endvidere genvivet på Vederfølners nationalistiske side modstand.nu, som jeg ikke ønsker at linke til.

Endelig så har den reaktionære blog monokultur.dk også valgt at bringe et uddrag af min blog.

Og nej, jeg sætter ikke Rune Selsing i bås med disse ved eksempelvis at kalde ham en nationalistisk romantiker. Jeg mener netop at fordomsfulde båse fordummer debatten.