Det Konservative Folkeparti er ikke bange for det fremmede

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Jeg har tidligere arbejdet med kommunikation og interessevaretagelse for et stort integrationsprojekt kaldet ”Etnisk Rådgivning” – i dag ”Den Frie Rådgivning”. Her kan borgere i Vollsmose få hjælp fra frivillige til at løse hverdagsrelaterede problemstillinger. Fremragende koncept, hvis jeg selv skal sige det. Når eksisterende borgere hjælper nye borgere med at blive integreret frivilligt, så er vi kommet langt.

Staten kan ikke integrere mennesker i samfundet. Kun personerne selv kan lade sig integrere. Det betyder, at i stedet for at lave det ene bekostelige integrationsinitiativ efter det andet, så skal man i stedet fokusere på at stille nødvendige tilbud til rådighed for dem, der har brug for det, såsom danskundervisning og lignende.

Tvang har aldrig integreret nogen ordenligt. Og det er denne humanisme, som man skal have med i tilgangen til udlændingepolitik, og det er netop hvad Det Konservative Folkepartis nye udlændingeudspil bygger på. Udspillet har tre elementer, som jeg kort vil skitsere herunder.

Indsats i forhold til flygtninge

Indsats i forhold til arbejdskraft

Indsats i forhold til integration

Jeg er ganske godt tilfreds. Jeg var selv med til at udforme Det Konservative Folkepartis ghettoudspil, da jeg arbejdede på Christiansborg, og emnet har altid haft min interesse. Eksempelvis skrev jeg bachelorprojekt om politisk islam versus det liberale demokrati.

Da jeg arbejde i Vollsmose oplevede jeg selv det tætte samarbejde med nærpolitistationen. Politiet gør – også på dette område – en stor forskel.

Jeg finder det fantastisk, at 24-års reglen skal lempes, da den ikke virker og i øvrigt rammer de forkerte mennesker. Hertil er jeg også særligt glad for, at beløbsgrænsen for personer uden for EU sænkes fra 375.000 til 315.000 kr. – dette her jeg tidligere skrevet om her på bloggen.

Ingen roser uden torne

Uagtet fokus på de åbne grænser, så savner jeg en strategi for integration via arbejdsmarkedet i mit partis udspil. Det er her integrationen virker. Derfor er starthjælpen også helt tosset at genindføre. Hvis ikke folk kan forsørge sig selv, hvorfor så komme hertil?

Udspillet tager – ganske fornuftigt – et opgør med både 90’ernes og 00’ernes henholdsvis naive og rigide udlændingepolitik, men desværre er alle dogmer fra sidstnævnte periode ikke helt forsvundet fra partitoppen. Man vil nu genindføre indvandringsprøven. Indvandringsprøven var og er et unuanceret symbolpolitisk værktøj, der på ingen måde fremmer integrationen. Alt for mange har en opfattelse af integrationen som noget, der skal gøre indvandrere til 'ægte danske'. Man fremsætter krav om, at de skal kende til alverdens i denne sammenhæng ligegyldige spørgsmål i en danskhedstest. Man kan sagtens være dansk uden at kunne kongerækken. Den er der ufatteligt mange 'ægte danskere', der heller ikke kan. Om man spiser flæskesteg eller halalkød er ikke det afgørende. Man kan godt blive dansk statsborger og holde ramadan. Det handler om at overholde loven og om at bidrage til samfundet. Så skal vi ikke være så nervøse for en kulturel mangfoldighed, som er helt naturlig i et moderne globalt orienteret samfund. Andre kulturer har alle dage påvirket Danmark.

Udspillets holdning til indvandringsprøven er dog en anelse besynderlig set i lyset af, at der senere argumenteres for, at pointsystemet ikke skal genindføres, da man mener dette er for "stift og uhensigtsmæssigt". Hvis pointsystemet falder ind under denne kategori, så vil jeg vove at påstå, at indvandringsprøven også gør.

Men man skal ikke fokusere på hullerne i osten. I det store hele er dette et opgør med osteklokke-mentaliteten og Det Konservative Folkeparti har turde gøre op med den fremmedfjendske linje, der hersker i mange af de andre danske partier.