Fortsæt til indhold
Kommentar

Obama har været en stor fiasko

USA’s 44. og nuværende præsident, demokraten Barack Hussein Obama har nu været præsident i seks år. Og aldrig har USA haft en værre præsident. Senest tabte hans parti midtvejsvalget stort.

Dette er en kommentar: Jyllandsposten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Jeg er netop kommet hjem fra en politisk studietur til Amerika. En uge med burgere og cola med klor, men også en uge med inspiration til kampagnemetoder og interessante oplæg om amerikansk politik.

Tilbage står en ting lysende klart: Obama er upopulær som ingen anden. Midtvejs-kandidaterne fra hans eget parti gjorte alt, hvad de kunne, for at lægge afstand til ham, og det andet partis kandidater forsøgte at koble modstanderne til ham. Noget tyder på, at dette er lykkedes. Republikanerne fik en jordskredssejr med flertal i begge kamre.

Begge partier bruger den primære valgkampstid på at banke på døre og phone-banke såvel registrerede som uregistrerede vælgere. Sådan var det også, da jeg besøgte valgkampen i 2004, da Bush og Kerry kæmpede om præsidentembedet.

Bush var langt mere populær end Obama

De fleste danskere troede ikke i deres vildeste fantasi, at George W. Bush ville blive genvalgt som præsident i 2004. Medierne i Danmark havde udråbt John Kerry som den sympatiske og veluddannede, mens George W. Bush var en ubegavet og doven præsident. Ganske uagtet, at Bush er uddannet på Yale og Harvard, og at hans gennemsnit på Yale i øvrigt var det samme som Kerrys.

Fakta har ikke i voldsom grad påvirket de danske mediers syn på George W. Bush. Han var den præsident, der havde fået flest personlige stemmer nogensinde, han øgede udviklingsbistanden, han investerede i velfærd og uddannelse, han udvidede sygesikringsordningen og mange andre ting, som danskerne ikke hørte om, men som ville tegne et noget andet billede af ham som præsident. Og omvendt med Obama. Virkeligheden er en helt anden end den de danske medier over en bred kam tegner.

Obama har været en hund i et spil kegler i Det Hvide Hus. Han fik sat forventningerne skyhøjt, og hans resultater har været meget få. Det store hype har fået skuffelsen blandt amerikanerne til at være så meget desto værre for det demokratiske parti.

Under Obama er Republikanerne stormet frem. Man havde allerede forud for dette midtvejsvalg flertal i Repræsentanternes Hus, der udgør den ene halvdel af Kongressen. Og ved dette valg skiftede også flertallet i Senatet, ligesom flere klassisk demokratiske stater fik en republikansk guvernør.

Obama har hverken været i stand til at lede sit land eller sit parti. Han har været en regulær fiasko. Han begyndte ellers så godt. Han skabte håb om forandring og han fik sågar Nobels Fredspris på forhånd. Men håbet er blevet knust, forandringen kom aldrig – og værst af alt, så har hans pacifisme på mange måder skabt mere ufred. Da hans republikanske modkandidat i 2012 udnævnte Rusland som en trussel grinede Obama og den danske presse. I dag er latteren forstummet. Den vestlige verden bør blot prise sig lykkelig over, at hans periode slutter om to år, og vi må så håbe, at den næste præsident bliver republikansk.

Republikanerne er bedre end de danske medier udlægger

Man kritiserer ofte Republikanerne for at være religiøse fanatikere, til trods for at partiet - modsat mange danske partier - går ind for, at befolkningen fuldstændig frit kan vælge at udøve deres religion, uden at staten eller præsidenten blander sig. USA har i modsætning til Danmark intet kirkeministerium, ingen folkekirke og ingen statsreligion.

Man kritiserer Republikanerne for at være imod abort, til trods for, at de - på linje med dansk lovgivning - går ind for abort indtil 16. uge. Dermed ønsker de at stoppe situationen i USA, hvor man dræber et næsten færdigudviklet foster i op til 24. uge.

Republikanerne kæmper for mere decentralisering til de enkelte stater, mens Demokraterne kæmper for centralisering. Mon ikke mange danskere kan relatere til dette, når vi taler EU.

Alt dette leder mig så hen til, at når der i 2016 kommer valg i USA igen, så har Republikanerne det bestemt ikke let i forhold til at vinde danskernes hjerter. Faktum er, at Demokraterne vil føre en protektionistisk politik, der vil skade Danmark, men faktum er også, at de lave skatter og den fri verdenshandel, som Republikanerne vil kæmpe for, gavner ikke bare USA, men hele verden.

En verden, som Republikanerne til stor gavn for Danmark ønsker, at USA skal agere i. Ikke give op eller tøve som Obama, men samle de allierede og handle. Vi har set, hvordan Reagan blev hånet i sin periode, men er blevet hyldet verden over for indsatsen mod øst. Og det samme er ved at ske med Bush. I USA ligger han langt over Obama i popularitet, og den blot stiger og stiger, mens Obamas popularitet er ikke eksisterende.

Nye kampagnemetoder

Obamas unåde kan smitte af på Hillary Clinton, der med stor sandsynlighed bliver den demokratiske præsidentkandidat. Men Republikanerne har en 10-12 gode kandidater i spil, og uagtet hvad de danske medier skriver, så har flere af disse en virkelig god chance i 2016.

I USA fokuserer man ikke så meget på det politiske indhold. Der er milliarder af dollars i spil i en valgkamp på begge sider, og de fleste går til TV-reklamer. Begge partier indrykker negative reklamer, som rammer folk bag skærmen – og er man i målgruppen og skifter man kanal, så begynder reklamen blot på den anden kanal, som man skifter til. Ligesom med cookies på nettet, så kan man ramme den enkelte vælger helt specifikt.

Man ringer til dem og spørger om de vil stemme, siger de ja, så ringer man igen – ofte via en maskine - lige inden valgdagen og afspiller deres tilsagn om at stemme. Nogle opkald går på at man skal få sin nabo til at stemme – eller føle skyld over, at naboen stemte sidste, mens man ikke selv gjorde.

Meget adskiller dansk og amerikansk politik. Både kampagnemetoderne og opfattelsen af personerne og partierne. Og de danske medier er ikke altid de bedste til at dække dette på en nuanceret facon.