Fortsæt til indhold
Kommentar

Justitsmordet på Ninn-Hansen

Jeg har mødt Erik Ninn-Hansen flere gange og blev derfor ganske trist, da jeg fik beskeden om hans død. Dette blogindlæg er et forsvarsskrift: Han fik nemlig en ganske uretfærdig behandling.

Dette er en kommentar: Jyllandsposten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Han var et politisk forbillede. Han var min nabo, da jeg boede på Frederiksberg. Og hn var opstillet i Slagelse, hvor jeg også er opstillet.

Han var Erik Ninn-Hansen.

I forbindelse med Ninns bortgang vil jeg knytte et par kommentarer til hans politiske virke.

Navnlig træder Tamilsagen frem som den mest kontroversielle politiske sag i det 20. århundrede. Egentlig ikke på grund af det som Ninn-Hansens beskyldes for, men mere måden sagen blev behandlet på, samt hvordan det politiske system kortsluttede og ledende politikere havde flertal til at gennemførere et regulært justitsmord. Noget man aldrig ville have set i 2014.

Jeg vil komme med et forsvar for Ninn i forbindelse med Tamilsagen, hvor vi ikke mener han blev behandlet retfærdigt. Der er navnlig 10 forhold, der er værd at notere sig.

  1. For det første, så ville mange andre politikere kunne have været sat for en Rigsret med samme argumentation, som den der blev brugt mod Ninn-Hansen. Naturligvis har et ministerium - og en minister - lov til at prioritere hvilke sager, som det er vigtigst at behandle. Og hvilke der kan vente til at man har bedre tid.
  2. For det andet agerede undersøgelsesretten ikke som en sådan, men i stedet som domsafsigende, hvortil det blev yderligere problematisk, at anklageren og dommeren var den samme.
  3. For det tredje sidestillede undersøgelsesretten ombudsmandens talen om 'overordentligt kritisable (forhold)' med 'ulovlige' (forhold), hvilket som bekendt ikke er det samme.
  4. For det fjerde satte man, med professor Johannes Sløks ord, jurister til at vurdere politikere, hvilket svarer til at bede nonner om at undersøge de moralske forhold i et bordel. Det er i hvert fald helt givet, at det politiske liv - og embedsmænds måde at arbejde på - adskiller sig meget fra de forestillinger, højesteretsdommer Mogens Hornslet gjorde sig.
  5. For det femte er der nogle mere tekniske problemer: Blandt andet lader undersøgelsesretten ikke tvivlen komme anklagede til gode; den fremstiller sin vurdering af beviser som et faktum; og i sin indretning er dommeren og anklageren - som nævnt - en og samme person.
  6. For det sjette nægtede Rigsretten at udgive alt proceduremateriale skriftligt, selvom det er kutyme ved rigsretsager.
  7. For det syvende, så har ombudsmandens rolle været meget diskuteret, da Hans Gammeltoft-Hansen, som tidligere formand for Dansk Flygtningehjælp , havde givet inspiration for den lovtekst, som Ninn-Hansen af selvsamme blev anklaget for at bryde.
  8. For det ottende handlede Ninn-Hansen (administrativt) på baggrund af en beslutning Folketingets Retsudvalg.
  9. For det niende var der ikke et totalt stop for familiesammenføringer.
  10. Og for det tiende blev Ninn-Hansen nægtet at fremføre egne vidner, hvilket er helt uhørt.

Må dette aldrig blive glemt!

Hans CV beskriver hans evner, og hans forfatterskab lever heldigvis videre - blandt andet på mine boghylder.

Erik Ninn-Hansen var et stort politisk talent, der fik sat præg på konservatismen i Danmark og ikke mindst på Det Konservative Folkeparti.

Æret være hans minde!