Han tog sig af den 100-årige til det sidste. I testamentet arvede han hendes tyndslidte støvsuger
Jeg har skrevet testamente – for tredje gang. Vel vidende at det sjældent er størrelsen på arven, der ødelægger en familie, men den historie, de efterladte læser ind i den. Hvem blev husket, og hvem elskede mor mest.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
»Skal dine døtre kunne give gaver på dine vegne?«
Spørgsmålet kom fra advokaten, som jeg havde bedt om at hjælpe mig med testamente og en fremtidsfuldmagt. Altså det dokument, der skal sikre, at nogen tager affære, når jeg går fra snøvsen.
»Ja da! Masser af gaver,« udbrød jeg.
Mine døtre skulle selvfølgelig kunne begunstige sig selv. Og eventuelle kommende…