Derfor har de ingen kongerunder i Sverige
Kongen spiller – i modsætning til i Danmark – ingen rolle i forhandlingerne om dannelsen af en ny regering. Det er der en særlig historisk forklaring på.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
I Sverige har man ingen kongerunder. I forbindelse med de igangværende regeringsforhandlinger efter riksdagsvalget for et par uger siden spiller den svenske konge, Carl XVI Gustaf, ikke den samme rolle, som kong Frederik X gør, når der skal dannes regering herhjemme.
I Sverige er det i stedet Riksdagens formand, som partierne går til, når de skal pege på, hvem de ønsker som forhandlingsleder. Og på dette punkt er det ikke Danmark, men Sverige, der skiller sig ud fra hovedparten af de øvrige kongeriger i Europa.
Der er en helt særlig historisk forklaring på Sveriges specielle system. Den går tilbage til begyndelsen af 1970’erne, hvor det svenske socialdemokrati under ledelse af Olof Palme og bakket op af venstrefløjen ønskede monarkiet helt afskaffet. Det skete blandt andet i kølvandet af 68-oprøret og den generelle modstand imod konservatisme og nedarvede privilegier, som fulgte med dette. Samtidig var der generelt en større skepsis over for monarkiet blandt ledende socialdemokratiske politikere i Sverige end i Danmark.
De borgerlige partier ønskede dog ikke monarkiet afskaffet. Og derfor endte man i 1971 med et kompromis, det såkaldte ”Torekov-kompromis”, opkaldt efter den lille skånske by Torekov, hvor det blev indgået.
Med Torekov-kompromiset enedes politikerne om at bevare monarkiet, men til gengæld at fratage kongen den formelle tilknytning til det politiske system. Kompromiset blev udmøntet i 1974-regeringsformen (én af Sveriges flere grundlove) og med virkning fra 1975.
Og det er forklaringen på, at kong Carl XVI – ligesom alle andre svenskere – må se til fra sidelinjen, når en ny regering skal dannes.
Men det betyder også, at bølgerne i disse dage går særdeles højt i diskussionerne i Sverige om, hvem der skal være den kommende formand for Riksdagen.
Socialdemokraterne har meldt ud, at de ønsker en formand, som kommer fra deres fløj i Riksdagen – til afløsning for den nuværende formand fra Moderaterna (de konservative). Og fristen for at indstille kandidater er på søndag, mens selve valget af formand skal finde sted på mandag.
Men spillet om magten er først lige begyndt – og da posten som sagt har en ganske særlig betydning i Sverige, kan meget ske.