Fortsæt til indhold
Kommentar
Mikkel TranborgKommentator

Vi har fået den friktionsløse verden, vi bad om. Men hvem gider leve i den?

Systemet leverer det, vi efterspørger. Og vi efterspørger ansigtsløsheden med vores klik, vores travlhed og vores konstante jagt på det nemmeste.

Man fristes til at spørge, hvor mange arme de forestiller sig, at en 16‑årig ungarbejder har – og hvornår vi egentlig stoppede med at være kunder og i stedet blev ubetalte medarbejdere i deres tjeneste? skriver Mikkel Tranborg. Arkivfoto: Per Folkver

Dette er en kommentar: Jyllandsposten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Én medarbejder – ofte en ungarbejder – bemander butikkens sidste traditionelle kasse, mens seks bippende monstre kræver fjernassistance. Når det ikke slår til, må han forlade kassen, logge på med sit medarbejderkort, godkende købet og derefter vende tilbage til en kø, der i mellemtiden er blevet mærkbart mindre tålmodig.

Det er hverdagen i scan selv‑mareridtet,…