Los Angeles viser, hvad der sker, når samtalen dør: Derfor skal vi tage Folkemødet alvorligt

Dette er en kommentar: Jyllandsposten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Om få dage samles tusindvis af danskere i Allinge til Folkemødet. Et sted, hvor skoleklasser, pensionsselskaber, partiformænd og borgere med og uden mikrofon kan tale sammen om alt fra sundhedsreformer til kulturpolitik.

Det kan virke som et lidt særligt dansk fænomen – og det er det også. Eller rettere: et særligt nordisk fænomen, der udspringer af en tradition for åbenhed, tillid og flade hierarkier. For Folkemødet er i sin kerne et udtryk for en dybt rodfæstet demokratisk kultur, hvor samtalen – ikke konflikten – er det bærende.

Set udefra kan det næsten virke naivt, at ministre, meningsdannere og almindelige borgere sidder side om side i solen og taler sig til indsigt. Men det er netop det, der er styrken ved den nordiske demokratiske tradition: Vi skaber fællesskab gennem uenighed, og vi gør det muligt at mødes – fysisk, menneskeligt og politisk.

Det står i skærende kontrast til billederne fra USA, hvor demokratiske processer i stigende grad udspiller sig i konfliktens og konfrontationens rum. Aktuelt ser vi uroligheder i Los Angeles, hvor vrede og mistillid til systemet trækker dybe spor. Det er stadig demokrati – men af en anden art. Et demokrati, hvor deltagelse i stigende grad finder sted gennem protest, og hvor gaden bliver arena for stemmer, der føler sig ekskluderet fra samtalen i de officielle rum.

Begge scenarier afspejler demokratiske vilkår, men med radikalt forskelligt udgangspunkt: I Danmark og resten af Norden tror vi stadig på, at samtalen virker. At det er muligt at blive klogere i mødet med dem, vi er uenige med. I USA – og andre steder – ser vi konturerne af et demokrati, hvor samtalens rum er brudt ned, og hvor tilliden til både politiske institutioner og medmennesker er i frit fald.

Når vi fejrer demokratiet i Allinge, gør vi det med en væsentlig bevidsthed: At vores form for demokrati ikke er givet, men noget, vi skal værne om og pleje. Den åbne samtale er ikke en kuriositet – den er en forudsætning for, at demokratiet kan fungere i det lange løb.

Folkemødet er ikke bare en festival for politikere og kommunikatører. Det er et demokratisk laboratorium, hvor vi øver os i at være samfund sammen. Og det er værd at minde sig selv om – især i en tid, hvor mange andre steder i verden viser os, hvordan demokratiet også kan tage form, når tilliden forsvinder.