Peter Hummelgaard er pjat – derfor har han det så let
Man må prøve at lade være med at tage det for tungt, og man skal nok bare lade være med at tage justitsminister Peter Hummelgaard (S) for alvorligt. Peter er pjat.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
»Vi tænder lys for at markere den dag, Danmark blev fri af mørket. Og hylde dem, der kæmpede for friheden og vores værdier. Men også som et løfte om, at vi ikke glemmer. Om, at vi ikke tager friheden for givet, men altid vil stå vagt om det, vi har kært.«
Sagde Peter Hummelgaard på Facebook og lød som en sand frihedskæmper, men det turde være løgn alt sammen. Peter Hummelgaard er alt for fleksibel til at være frihedskæmper. Han må være det, de kalder deepfake.