Sammensætning af befolkning fortæller historie: Grønland skiller sig ud
Det er meget forskelligt fra land til land i Nordamerika, hvor stor en del af befolkningen der udgøres af de oprindelige folk.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
I disse fake news-tider kan det være velgørende at se på nogle historiske og nutidige facts: Grønland adskiller markant sig fra de fleste andre lande i Nordamerika ved, at den oprindelige befolkning i dag stadig udgør hele 88 pct. af befolkningen. I mange af de øvrige nordamerikanske lande er en stor del af den oprindelige befolkning forsvundet, blandt andet på grund af epidemier og systematisk bekæmpelse og udryddelse fra indvandrende folks side.
For landene på fastlandet i Nordamerika ser tallene sådan ud: I Guatemala udgør den oprindelige befolkning i dag ca. 40 pct. af befolkningen. I Mexico er det tilsvarende tal ca. 30 pct. I Belize er det ca. 11 pct., Honduras ca. 7 pct., Panama omkring 6 pct., Nicaragua ca. 5 pct., Costa Rica ca. 2,5 pct. og Canada omtrent 1,5 pct. Nederst på listen ligger USA og El Salvador med hver ca. 1 pct.
I disse sidstnævnte lande har den europæiske indvandring og europæernes behandling af den oprindelige befolkning i løbet af i 1500-, 1600-, 1700- og 1800-tallet betydet, at næsten hele den oprindelige befolkning er forsvundet – i modsætning til i Grønland.