Vejen ud af orkanens øje for Danmark og Grønland kan hedde Nato
Hvis Grønland er afgørende ikke blot for USA's sikkerhed, men også for hele den frie verdens sikkerhed, bør Trump også kunne tilslutte sig, at Nato påtager sig hovedansvaret for dette i Grønland.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Fra 1996-2009 var jeg formand for Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomi, hvor jeg bl.a. besøgte 16 af Grønlands 18 byer og mindst ligeså mange af de godt 50 bygder.
Jeg kunne i den forbindelse ikke undgå at tænke over det fremtidige forhold mellem Grønland og Danmark. De to landes forskellige kultur, historie og natur bidrog til, at det kun var naturligt, ønskeligt og uundgåeligt for mig at konkludere, at Grønland på et tidspunkt skulle være et selvstændigt land.
Adskillelsen mellem Grønland og Danmark skulle gerne være en lykkelig adskillelse eller skilsmisse, så vi også kunne vise, at tidligere kolonirelationer kunne ende godt set fra begge sider. Det forudsætter nok, at levevilkårene i de to lande ikke er afgørende forskellige. Det vil ikke mindst være en udfordring for Grønland, idet bosætningsstrukturen med 18 byer og godt 50 bygder til en samlet befolkning på under 60.000 personer i et kæmpe land forudsætter meget infrastruktur, idet hovedreglen er, at der er for lang afstand mellem byer og bygder til, at det er muligt eller økonomisk fornuftig, at infrastruktur er fælles.
Opnåelse af stort set ens levevilkår forudsætter efter min vurdering, at uddannelsesniveauet i Grønland bliver markant højere, ligesom Grønland må udvikle en mere diversificeret erhvervsstruktur – og ikke kun være afhængig af fiskeriressourcer, der både kan svinge i mængde og pris – for at mindske eller undgå risiko for økonomisk deroute. Det er for mig at se de to vigtigste forudsætninger, men der er givetvis flere – men nok mindre vægtige.
Den mulighed, som de fleste – og også jeg – nok vurderer, der er den hurtigste vej til økonomisk selvstændighed, er vel, at Grønland ikke mindst nu og fremover er så vigtig og central for forsvaret af den vestlige verden, at der kan være store indtægter forbundet med at stille baser og havne til rådighed.
USA har allerede en stor og vigtig base ved Thule – nu med navnet Pituffik Space Base. Men med de seneste udmeldinger fra den amerikanske præsident, Donald Trump, er det tilsyneladende meget risikabelt for såvel formel som reel selvstændighed, hvis USA får mulighed for at udbygge baser og anvende havne og nærmest opnå et faktisk monopol herpå.
Derfor vil jeg tillade mig at foreslå, at Grønland og Danmark arbejder for, at det bliver Nato, der fremover står for de afgørende militærbaser og -havne i Grønland, ligesom de europæiske lande finansierer mindst halvdelen af Nato, f.eks. to tredjedele, så de europæiske holdninger til samarbejde mellem selvstændige lande kan bevares. Dette ville i øvrigt også være en stærk tilskyndelse for USA til at fastholde sit Nato-engagement.
Hvis man kan tro på Donald Trump, er det ikke kun for USA, men for hele den frie verden, at Grønland nu er blev et afgørende led i forsvaret af den vestlige verden. Derfor burde USA også kunne tilslutte sig, at Nato får den opgave, ligesom det på det seneste er blevet tilfældet i Østersøen.
Kunne inddragelse af Nato i Grønland derfor ikke være en vej, der med fordel kunne betrædes af Grønland og Danmark?