Fortsæt til indhold
Kommentar

Hamas-kultens hæslighed

Læs terrorforskerens Magnus Ranstorps nye bog og bliv mindet om, hvad der faktisk skete den 7. oktober.

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

»”Tag tøjet af!”, ”Spred benene”, ”Læg dig ned!”« Notesbøger, som Hamas-terrorister har efterladt »indeholdt fonetiske hebraiske kommandoer på arabisk« og efterlader ingen tvivl. »Hamas kom med ordrer om massevoldtægter.« Det var ikke naturen, der gik over optugtelsen, tværtimod, det var nøje planlagt.

Voldtægterne var en del af terrorens manuskript, planlagt helt ned til replikkerne.