Danmark svigter Israel i den allersværeste tid
Danske toppolitikere kan ikke både påstå deres ubetingede opbakning til Israels selvforsvar og samtidig kræve, at de israelske soldater smider deres våben i dag.
Dette er en kommentar: Jyllandsposten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Tel Aviv
Hundredtusinder af israelere er evakuerede fra deres hjem, og luftalarmerne varsler jævnligt raketangreb. Kun så småt er hverdagen normaliseret siden oktober. Universiteterne er stadig lukkede, mange arbejder frivilligt for pårørende til gidslerne, og det er blevet normalt at søge tilladelse til at bære våben på gaden. Israel er et land, som er i chok. Kollektivt og personligt for hver enkelt israeler.
Terrorangrebet den 7. oktober ramte et dybt historisk traume hos alle jøder.
Derfor er det lige nu svært at finde israelere, som mener, at man skal indstille krigen imod Hamas eller indgå en våbenhvile.
Israelerne var for to måneder siden vidner til den største nedslagtning af civile jøder siden Anden Verdenskrig. Samtidig ser de det internationale samfunds opbakning smuldre dag for dag. Derfor opleves tiden lige nu som den sværeste i mange, mange år. Så meget desto mere overraskende er det, at Danmark netop nu vælger at træde ned fra sin ubetingede støtte til Israel.
Men det var det, der skete, da Danmark tirsdag støttede en FN-resolution med krav om en humanitær våbenhvile. Med den begrundelse, at situationen i Gaza humanitært er en katastrofe.
Det benægter israelerne ikke. Men lige nu er der ét mål, som stort set alle er enige om: Hamas skal udslettes. Ellers kommer tragedien til at gentage sig, og katastrofen vil kun blive værre.
To måneder er lang tid i verdenspressens hastige dækning af begivenhederne, men ikke i Israel. Som en helt ung pige sagde til mig i går i Tel Aviv: »Nu ser I kun, at der dør mennesker i Gaza. Det er da forfærdeligt. Men I har glemt, hvor mange jøder der blev henrettet i deres egne hjem. Gidslerne er stadig derinde! Hvad skal vi gøre? De har kun et mål: at dræbe os.«
Fraværet af det palæstinensiske civile aspekt i Israel er udbredt. Hadet til Hamas er større, end sympatien med palæstinenserne. En våbenhvile betragtes som en opfordring til at overgive sig.
Derfor burde Danmark og andre af Israels allierede også hellere fokusere på konkrete løsninger til, hvordan man skærmer de civile, som desværre bor blandt de terrorister, der er krigens anden part. Terrorister, som meget bevidst bruger civile i deres krigsførelse.
Vi burde lede efter løsninger til, hvordan man sikrer mere præcise angreb og tillader den humanitære bistand at komme ind i Gaza. Insistere på større fredszoner, insistere på større sikkerhed for børnene, insistere på lettere grænsepassager for nødhjælpsarbejdere. En våbenhvile vil hjælpe Hamas og potentielt forlænge krigen, som Israel nægter at slutte, før Hamas er fjernet. Ikke fra jordens overflade, men fra tunnellerne i undergrunden.
De civile palæstinensere betaler prisen. Det kan ikke forsvares, det kan kun begrædes. Men spørgsmålet er, hvis skyld det er, og hvad alternativet er for Israel.
Det er ikke let at se løsningerne, det er faktisk voldsomt svært. Men FN’s resolution er desværre præcis så ulidelig i sin lethed, at den kunne være trykt som leder på forsiden af Politiken. Danmarks støtte til den kan kun læses som en hyklerisk vaklen i den ellers så erklærede støtte til det israelske folk.
De danske toppolitikere kan ikke både påstå deres ubetingede opbakning til Israels selvforsvar og samtidig kræve, at de israelske soldater smider deres våben i dag. En blank stemme havde som den tyske været mere passende.
Det er kun en måned siden, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) selv besøgte Israel og i sympati mødtes med nogle af de israelske pårørende til Hamas’ gidsler. Det var i slutningen af oktober, at den danske regering netop undlod at stemme for en våbenhvileresolution med den klare begrundelse, at resolutionen ikke fordømte Hamas’ blodige nedslagtning af mere end tusinde jøder den 7. oktober.
»Det er skandaløst,« sagde Lars Løkke Rasmussen dengang.
Alligevel støtter han nu en resolution uden skyggen af kritik af Hamas.
Dét er skandaløst i et land, der ellers har stået side om side med USA og Tyskland i denne svære sag. I samme ombæring, som man stemte for resolutionen, gentog man sin verbale støtte til Israel. Hvad skal de bruge den til?
I Israel oplever jøderne bare verdenssamfundet og Danmark svigte. Og det i den sværeste tid længe.
Få dansk politik i ørerne med podcasten ”Under Gulvtæppet”, som hver uge tager temperaturen på de store dagsordener. Lyt med hos Apple, Spotify eller i playlisten herunder, og husk at abonnere, så du får besked, når der kommer en ny episode.