Fortsæt til indhold
Kommentar
Gitte Seeberg

Regeringen fortjener ros for at ville bremse afbrændinger

Det er både klogt, fornuftigt og modigt, at regeringen søger at sætte en stopper for afbrændingen af hellige skrifter.

Dette er en kommentar: Jyllandsposten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Noget af det, som jeg bedst kan lide ved Danmark, er vores tradition for samtale. Fostret blandt andet af bønderne, der grundlagde højskolebevægelsen, har vi i over hundrede år fundet hinanden og udviklet vores samfund gennem samtalen og de kompromisser, der følger med, når holdninger brydes og fælles grund skal findes.

Det, tror jeg, har været til fordel for os alle og har været med til at udvikle det samfund, vi er i dag.

Danmark og danskerne har for mig at se aldrig været et land eller et folk, der taler i ultimatummer. Og det er godt, det samme. Vi vejer for og imod og tænker os om.

Kald det snusfornuft. Det gør Inger Støjberg. For Hal Koch stod det klart, at demokratiets dybeste væsen ikke er kold jura, men netop levende ånd i menneskeligt fællesskab. Samtale frem for paragrafrytteri.

Ytringsfriheden har aldrig og skal for mig at se heller aldrig være ultimativ. Vi har jo af samme grund indskrænket ytringsfriheden på visse områder.

Og når det kommer til provokation for provokationens skyld – latterlig infantil forhånelse, der potentielt kan få alvorlige konsekvenser for os alle og fællesskabets friheder og velfærd; ja, at træde på andre, fordi man har lyst – bør vi gøre det samme. Afbrændingen af hellige skrifter, hvad end det så er toraen, koranen eller biblen, hører – når man ser på bevæggrundene fra dem, der gør det – i den kategori.

Derfor er det så glædeligt, at regeringen nu vil tage initiativ til at forsøge at bremse afbrændingen af hellige skrifter. Det er både modigt, klogt og fornuftigt. Det viser, at der er en voksen til stede. At al politik ikke bare er pop og pjank.

Forleden skrev Morten Messerschmidt på det sociale medie Twitter (der godt nok hedder X nu) – som et svar til Moderaternes folketingsmedlem Tobias Grotkjær Elvstrøm, der ikke forstod behovet for at provokere ved at brænde hellige skrifter af – at han ikke behøver forstå behovet for provokation: »Du skal bare respektere andres ret til at gøre noget, du ikke forstår,« lød det fra Messerschmidt.

Jeg tvivler på, at Messerschmidt selv kunne se det dobbeltmoralske i hans udsagn.

Men det viser jo, at det påståede forsvar for ytringsfrihed ikke er et forsvar, men snarere et skalkeskjul. For der er vel nærmest ikke nogen andre end Dansk Folkeparti, der gennem tiderne har excelleret mere i IKKE at ville respektere andres ret til at gøre noget, som de i Dansk Folkeparti ikke forstår. Hvad end det så gælder muslimer, feminister eller klimatosser.

Konservatives Søren Pape puster sig også op i et forsvar for ytringsfriheden, men vil mit gamle parti nu også tillade majestætsfornærmelser? Jeg tvivler på det. Og så er dobbeltmoralen der jo igen.

Det handler om at score stemmer. Både for Messerschmidt og Pape. Fordi de tror, der er stemmer i højrefløjspopulisme. De har sikkert ret. Paludans lige dele imponerende og gruopvækkende valgresultat i 2019 viser, at der bestemt er et publikum.

Jeg bilder mig ikke ind, at afbrændingerne af hellige skrifter kommer til at høre op, uanset hvad regeringen foretager sig. Men Danmark har som land sendt et signal. Og det er vigtigt. Vi kan ikke lade få skøre fanatikere tage resten af landet og folket som gidsel i en kamp, der når alt kommer til alt nok ikke handler om meget andet end at få opmærksomhed. Som barnet, der gør noget, det ved er forbudt. Bare for at fremprovokere en reaktion.

For mig at se bør vi ikke gøre det her, fordi vi står alene og isoleret i verdenssamfundet og frygter udlandets reaktion, men simpelthen fordi det er det rigtige at gøre. For os selv. For alle os, der abonnerer på samtalen frem for meningsløs provokation.